Gå til hovedindhold

Flotteste stand til dato

Brande City

Brande Citys stand kunne ses på lang afstand.

Af Villy Guldbrand Jensen

Tredje gang er lykkens gang, hedder det, og for Brande City var dette års messestand absolut det flotteste og mest iøjnefaldende af de tre år man havde været med.

Brande City havde fået endevæggen i Danmarkshallen og det store skilt der bekendtgjorde at ”Brande elsker kunst” kunne ses på lang afstand.

Det samme kunne de tolv værker som i løbet af feriemessen blev skabt af Brandes lokale kunstnere.

Belyst med UV-lys var malerierne meget iøjnefaldende, men det gav også kunstnerne udfordringer med at ramme de rigtige farver, så UV-lyset blev med mellemrum slukket så de kunne se deres værker i normalt lys.

Mange gæster på messen spurgte ind til om de kunne købe værkerne, men de blev alle høfligt afvist med besked om at man var velkommen til StreetArt i Brande den sidste weekend i juni måned, hvor de tolv kunstværker kommer på auktion.

Inden da vil de blive udstillet et sted i Brande.

Asger Månsson arbejder på at finde det rigtige sted hvor de kan udstilles så alle kan beundre værkerne.

På standen havde man også besøg af multikunstneren Jakob Spange fra Malling, der havde sin egen stand på messen, men blev så betaget af den arbejdende stand fra Brande at han flyttede sit forstærkeranlæg over på Brandes stand og underholdt gæsterne med en blanding af stand up og fortælling.

Kunstnerne i 2026 var Ayoe Pløger, Lund Dichmann, Rune Lyager, Aksel Kror, Finn Birkelund Mortensen og Jon Gislason.

Medens kunstnerne arbejdede på deres lærreder var folk fra Lions, Byguiderne og Brande City travlt optaget af at dele brochurer ud til gæsterne på standen og fortælle dem om Brande og specielt StreetArt til sommer.

- Forbavsende mange havde enten hørt om StreetArt eller selv besøgt Brande under eller efter at værker var skabt på gaderne, fortalte Inger-Lise Katballe fra Byguiderne der iklædt orange trøje hjalp til på standen.

 

 

 

 

Brande City

Multikunstneren Jakob Spange optrådte på Brandes stand med sit eget lille stand up show.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Julemarked i Blåhøj
    Julemarked i Blåhøj
  • camp45
    camp45
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen
  • Juletræstænding
    Juletræstænding

    Kalender

    05 nov.

    Foredrag i Kræftens Bekæmpelse med Henrik Engedahl

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    09 nov.

    Skumringstime i Norden

    Arrangør: Foreningen Norden - se annoncen i Brande Bladet november udgave
    Sted: Uhre Friskole
    12 nov.

    Foredrag i Højskoleforeningen med Flemming Kloster Poulsen

    Arrangør: Brande Egnens Højskoleforening
    Sted: Sognegården i Brande
    13 nov.

    Juletræet i Brande tændes

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brande midtby
    19 nov.

    Generalforsamling i Blåhøj Energiselskab

    Arrangør: Bestyrelsen Blåhøj Energiselskab
    Sted: Blåhøj Hallen

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.