Gå til hovedindhold

Fernisering i Remisen

Fredag eftermiddag havde RemisenBrande fernisering på udstillingen ”Happy Stories.” Det er den lokale grafiker Ayoe Lise Lysgaard Pløger, der står bag de udstillede værker.

Ayoe er født langt ude på landet i Ungstrup ved Kjellerup, hvilket afspejler sig i hendes billeder. Hun elsker fuglene og at se dem flyve frit, holder af de åbne vidder og den høje himmel, med dens skiftende stemninger. Ayoe får aldrig nok af at se på den evige foranderlige natur, og det er her hun finder hovedkilden til hendes symboler og til billederne som helhed.

Ayoe er bosiddende i Brande og arbejder som grafiker på Georg Jensen Damask i Kolding. Gennem de sidste mange år har hun malet i sin fritid.

Ayoe har udstillet på gallerier, i kunstforeninger, kulturhuse, offentlige institutioner og private virksomheder.

Det er hendes intention, at billederne skal være fortællende, eksperimenterende og udfordre beskuerens fantasi.

Der er mange lag og detaljer, men figurerne skal kun have præcist så mange detaljer, at de kan gøre deres job. Gennem hendes eget perspektiv, forsøger hun at genfortælle oplevelser og tanker om livet. Ayoe´s stil er naturalistisk/ekspressionistisk med et enkelt symbol univers. Hun er ikke begrænset af én bestemt stil eller udtryksform, men er altid på jagt efter nye veje, hvormed hun kan få fortalt budskabet.

Ayoe´s billeder bevæger sig altid fra det helt lyse til det helt mørke. Som i livet, er kontraster vigtige. Alle hendes billeder indeholder en historie, der drager paralleller til nutiden og det liv som vi lever.

I farveskalaen er den blå farve sjældent udeladt. Himlen oven over os farver dagen og genspejles i alt og alle. Blå giver ro, balance og stabilitet. Blå er som at tage en stor mundfuld af frisk luft - og skue ud i en klar og endeløs horisont, fuld af fortællinger, fuld af nye oplevelser, hvor alt er muligt og alt kan ske.

Udstillingerne kan opleves på RemisenBrande frem til primo april i åbningstiden eller efter aftale.

Kultur

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Brande Billard
    Brande Billard
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • camp43
    camp43
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre

    Kalender

    30 okt.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    31 okt.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44
    01 nov.

    Allehelgen i Brande Kirke

    Arrangør: Rie Mortensen, Anders Kjærgaard og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke
    01 nov.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44
    01 nov.

    Allehelgen i Skærlund Kirke

    Arrangør: Rie Mortensen, Anders Kjærgaard og Arne Holst-Larsen
    Sted: Skærlund Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.