Af Eva M. Jaffke

Fredag den 6. november 2026 fylder Agner Thisgaard, Fasterholt, 95 år.

Historien om Agner beretter både om smedeuddannelse, aftjening af værnepligt, arbejde i brunkulslejrene i Søby og opstart af landsbysmedje i Fasterholt i 1958. Undervejs har Agner opfundet forskellige ting både til hjemmet og til andre virksomheder og landbrug. En af idéerne, som for alvor bliver omsat til et salgbart produkt i stor skala, får han i 1975.

Fra børnetegning til vandingsmaskine

Fra midt 60’erne og frem opholder Agner og familie sig ofte i deres sommerhus i Bork i weekender og ferie, for at Agner også får holdt fri. Hjemme omkring er det svært for ham at forlade værkstedet ud over til spisetider og nyhedsudsendelserne. Regnvejrsdage i sommerhuset fordriver de tit med papir og pen. For Agner er ferm med en blyant og tegner derfor fx Disney-figurer til børnene, som de så kan farvelægge.

En dag i sommerhuset må børnene, Gitte, Helle og Ole, dog vente længe på tegningerne fra Agner, for pludselig var Anders And og Fedtmule byttet ud med bagtøj, vandingstromle og slange. Efter en rum tid i egne tanker rejser Agner sig op og siger, jeg må hjem på værkstedet og svejse det her sammen, og jeg ved ikke, hvornår jeg kommer igen. Sådan gik det, da en børnetegning blev til et af dansk landbrugs største ikoner inden for markvanding.

Forhistorien er, at en række lokale kartoffelavlere beder Agner om at lave en vandingsmaskine, der kan vande kartofler uden at ødelægge for mange afgrøder. De eksisterende vandingsmaskiner trækker nemlig slangen hen over kartoffelkammene og ødelægger for meget. Dette løser Agner ved at lade bagtøjet fra en Ferguson, som passer mellem kartoffelrækkerne, trække vandingsmaskinen.

Nye tider

Selvom vandingsmaskinerne fra Fasterholt Maskinfabrik stadig bygger på nogle af de samme principper her mere end 50 år efter, er der sket meget med den teknologiske udvikling. Det ændrer dog ikke på, at der stadig er brug for Agner og hans geniale idéer.

Agner har blandt andet lavet en kantskærer til græsplæner, som hovedsageligt består af klingen fra en brødmaskine og forgaflen til en cykel. Derudover har han lavet alt fra stearinlysholdere i privaten over radrensere, frontlæssere og tipvogne på fabrikken.

Agner kommer stadig til Fasterholt et par gange i ugen både for at aflevere de oliepinde, han samler for fabrikken, og for at hente mad i kantinen. Det er en fin ordning for alle, idet Agner får noget godt at spise, og alle andre får mulighed for en god snak. For Agner er et livstykke af rang, og han har altid et godt glimt i øjet og en passende kæk bemærkning, når han kigger forbi.