Gå til hovedindhold

Fælleslisten smider bombe: Udpeger Lotte Stoltenborg som borgmesterkandidat

Lotte SToltenborg

Mandagens vælgermøde i Blåhøj Hallen var egentlig ved at være slut, da de 16 kandidater, der repræsenterede 9 af de 10 opstillede partier og lister, blev bedt om at komme med deres bud på en borgmester. Det kom næppe som en overraskelse for ret mange, at Venstre-folkene pegede på Ikast-Brande Kommunes nuværende borgmester, Ib Lauritsen, de konservative kandidater på Annette Mosegaard, Dansk Folkepartis på Simon Vanggaard og Socialdemokratiets og Enhedslistens på Kasper Pauli Pedersen, og at de nye partier i flokken, Kristendemokraterne, Nye Borgerlige og Frihedslisten, ikke var parat til at pege på en kandidat, var heller ikke den store sensation. Overraskelsen kom, da Fælleslistens nuværende byrådsmedlem, Lotte Stoltenborg, fik overrakt mikrofonen ledsaget af spørgsmålet ”Hvem er Fælleslistens borgmesterkandidat?”

”Det er jeg”, lød svaret fra Fælleslistens eneste kvindelige kandidat, som to måneder tidligere var blevet placeret som nr. 2 blandt lokallistens 9 kandidater efter Morten Bak.

Lotte Stoltenborg var ikke selv videre meddelsom på spørgsmålet om, hvad der har ændret sig siden opstillingsmødet 26. august, men af en pressemeddelelse udsendt umiddelbart efter vælgermødet fremgår det, at Fælleslistens bestyrelse har besluttet at pege på Lotte Stoltenborg som listens borgmesterkandidat for at styrke Fælleslistens profil yderligere.

”Fælleslisten har indtil nu ikke haft udpeget en decideret borgmesterkandidat, men for at kunne fortælle vælgerne og de politiske partier, som deltager i valgkampen, at FL gerne vil spille en afgørende rolle, er beslutningen om Lotte Stoltenborgs kandidatur blevet truffet”, fremgår det videre af pressemeddelelsen.

Læs mere om selve vælgermødet, der havde samlet ca. 100 tilhørere og for en stor dels vedkommende kom til at handle om Blåhøj Skoles fortsatte eksistens, i næste uges udgave af Brande Bladet.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Cut 31
    Cut 31
  • Brande
    Brande
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.