Gå til hovedindhold

Fælles skoleleder udpeget

Susanne Rasmussen

Så sent som på byrådsmødet 31. januar besluttede 22 af byrådets 23 medlemmer, at de tre folkeskoler i Brande-området fra det nye skoleårs start skal have fælles ledelse. Præcis en uge senere er lederen af de 3 skoler blevet udpeget: Til Brande Bladet oplyser skolechef Thomas Garsdal, at han har tilbudt Susanne Rasmussen stillingen, og at hun har takket ja til tilbuddet.

Siden 1. august har Susanne Rasmussen, som i mange år har været leder af både Blåhøj Skole og Dalgasskolen, sideløbende været konstitueret i stillingen som skoleleder på Artium, og den løsning bliver nu gjort permanent.

Stillingen har ikke været slået op, oplyser Thomas Garsdal – fordi Susanne Rasmussen i forvejen er ansat som skoleleder, er der rent formelt tale om en ”omplacering”, hvilket gør det muligt at besætte stillingen uden forudgående ansøgningsrunde.

Skolechefen oplyser videre, at han har rådført sig med de to skolebestyrelsesformænd, Morten Colbert (Blåhøj Skole + Dalgasskolen) og René Grohnheit Hansen (Artium), inden beslutningen blev taget.

- Susannes evner som værdi- og rammesætter samt kulturbærer gør, at hun er den helt rigtige profil til stillingen – hertil kommer hendes store lokale kendskab, lyder det fra skolechefen, der erklærer sig rigtig glad for, at brikkerne er faldet på plads, så man nu for alvor kan komme i arbejdstøjet med at få implementeret den nye skolestruktur i Brande og Blåhøj.

Stort og spændende

- Det er stort på alle måder – stort og spændende. Som fælles skoleleder ligger der en stor opgave i at se det store perspektiv, tage beslutninger for det fælles bedste og have respekt for de særlige kendetegn ved de tre skoler, siger Susanne Rasmussen, inden hun sætter en tyk streg under, at:

- De komplekse beslutninger skal tages med respekt for, at kerneopgaven – elevernes læring og trivsel.

Læs mere om den nye skolestruktur i dagens udgave af Brande Bladet.

Navne

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • BGU
    BGU
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Camp35
    Camp35

    Kalender

    10 sep.

    På tur til Indien. Foredrag med Hanne Folmer og Svend Erik Hansen

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.