Færre stemte

Både nominelt og procentuelt faldt antallet af afgivne stemmer i Ikast-Brande Kommune forhold til 2013.

Ved middagstid var stemmeprocenten stadig på niveau med kommunalvalget for fire år siden, til dels fordi valgstederne åbnede en time tidligere, men derfra begyndte stemmeprocenten at afvige negativt.

I løbet af eftermiddagen blev tendensen tydeligere, og i sidste ende endte valgdeltagelsen næsten 3 %-point lavere end i 2013.

Facit blev, at 72,54 % af vælgerne svarende til 22.914 personer afgav deres stemme. Det er samtidig 326 færre end i 2013, endda selvom antallet af stemmeberettigede vælgere i løbet af samme periode er vokset med 743.

Den højeste valgdeltagelse forekom på kommunens mindste valgsted, Drantum, hvor 81,27 % af vælgerne satte deres kryds. Trods den høje stemmeprocent var der tale om en tilbagegang fra 82,5 % i 2013, og det eneste valgsted, der kunne præstere fremgang i valgdeltagelsen, da valgstederne lukkede, var Engesvang. Her stemte 80,77 % mod 78,40 % i 2013.

Med en valgdeltagelse på 64,30 % skrabede Hampen bunden, og kommunens fjerdemindste valgsted indtager dermed samme kedelige placering som for fire år siden. Heller ikke i Klovborg, Pårup og Brande nåede stemmeprocenten over 70.

Se den samlede oversigt over stemmeprocenterne her: http://stemmer2017.ikast-brande.dk/stemmeprocenter

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for Brande Bogen

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul 2021