Færre penge til art workshop

Ved kunst-workshoppen for børn i Gludsted blev kunsten bogstaveligt talt sat i flammer. Her er det kunsteneren Felix Pedersen, der er i gang med fyrtøjet.

Den internationale art workshop, som for 3 år siden flyttede fra RemisenBrande til Gludsted, må i år klare sig for færre offentlige midler.

Helt præcis har arrangørerne ansøgt Ikast-Brande Kommune om 50.000 kr., en tredjedel mindre end de 75.000 kr., der blev workshoppen til del i 2014.

Det ansøgte beløb vedrørende 2015 er reduceret med 25.000 kr. i forhold til 2014 på baggrund af Kultur- og Fritidsudvalget beslutning i november om at meddele Landsbyforeningen, at de ikke kan forvente at modtage økonomisk støtte i samme omfang som tidligere samt efterfølgende dialog med administrationen.

Af Landsbyforeningens ansøgning fremgår det, at man heller ikke forventer en gentagelse af sidste års tilskud fra Region Midtjylland. De manglende kommunale tilskudskroner forsøges opvejet af en større egenbetaling, fondsmidler samt flere indtægter fra børneworkshoppen, som afvikles sideløbende med den internationale kunst-workshop.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul