Få lokale regionsrådskandidater

Med 277 kandidater fordelt på 17 partier og lister er det samlede antal af kandidater ved regionsrådsvalget i Region Midtjylland det højeste siden 2005, hvor der for første gang blev valgt medlemmer til de nyoprettede regionsråd, som dengang afløste amterne - men det er sparsomt med lokale kandidater.

Aktuelt repræsenterer to af de i alt 41 medlemmer af regionsrådet Ikast-Brande Kommune: Kommunens forhenværende borgmester Carsten Kissmeyer (V) og Ole Revsgaard Andersen (DF), men ingen af de to genopstiller.

Carsten Kissmeyer, der i indeværende valgperiode har været udpeget som 2. næstformand for regionsrådet, har valgt at prioritere sit arbejde som medlem af Folketinget, mens Ole Revsgaard Andersen, der i forlængelse af det seneste valg bosatte sig i Hampen, af personlige årsager har besluttet sig for at holde en pause fra politik.

Hvis man ønsker at sætte sit kryds ved en kandidat her fra kommunen, er der derfor syv muligheder at vælge imellem d. 16. november: Birthe Sørensen (A), Bo Jensen (C), Emma Thorup Jacobsen (SF), Henrik Engedahl og Thomas Kristensen (V), Charlotte Kold (Ø) og Kirsten Merrild (Frihedslisten).

Som de eneste af de syv lokale regionsrådskandidater stiller den konservative Bo Jensen og Venstres forhenværende byrådsmedlem, Thomas Kristensen, ikke også samtidig op til byrådsvalget, mens de øvrige fem lokale regionsrådskandidater alle er at finde på stemmesedlen, når der samme dag – 16. november - skal vælges 23 medlemmer til byrådet i Ikast-Brande Kommune.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul