Et stærkt kultur- og fritidsliv, der skaber liv i hele kommunen

Kirsten Hoffmann

Af Kirsten Hoffmann, byrådskandidat for Socialdemokratiet

Kulturen og fritidslivet har afgørende stor betydning for samfundsudviklingen og er sammenhængskraften i vort samfund.

Vi socialdemokrater går til valg på at styrke dette og at sikre gode moderne faciliteter inde som ude, så lysten til at være med i fællesskabet, uanset om det er kulturelle arrangementer eller idrætslige aktiviteter, tændes. Vi har tradition for et højt niveau af frivillighed, og det skal vi værdsætte med gode betingelser og vilkår.

Vi har også tradition for, at vort fritidsliv er organiseret under Folkeoplysningsudvalget, da vi her er bredt repræsenteret ved idrætter, uniformerede, handicaporganisationer og aftenskoler. Det er i vor optik den mest demokratiske og geografiske bedste model for inddragelse og involvering af fritidsområdet. Dette ønsker vi på ingen måder at ændre på. Vi ser gerne, at Folkeoplysningsområdet styrkes og nytænkes, så det matcher de nye former for bevægelser, som vi lige nu ser spirer op. Bevæg dig for livet er på mange måder kommet for at blive og er med til at vise nye former for bevægelse og fællesskaber. Derfor er det nødvendigt at tilpasse tildelingsreglerne, så de nye bevægelses- og motionsområder også tilgodeses.

Lige nu ser vi desværre inden for nogle fritidsområder, at Coronakrisen har sat sine spor, og mange mindre foreninger har svært ved at få medlemsaktiviteterne i gang igen. Dette ses især ude i de mindre landsbyer, hvor det er svært at samles om de traditionelle sports-og holdaktiviteter. Idræts- og motionsmønstret har ændret sig markant til, at den enkelte selv motionerer eller finder nogen at motionere med. Dette er i sig selv rigtig godt for sundheden, men det udfordrer det eksisterende fritidsmønster med tilhørende faciliteter. Derfor er der hårdt brug for støtte og hjælp til en genopretningsplan, så de forskellige aktiviteter og frivillige kan vende tilbage til det, de brænder for.

Vi skal derfor ikke kun styrke kultur- og fritidslivet, men vi skal også nytænke, så vi får endnu flere med til at være aktive i fællesskabet og at vi via samarbejde og dialog med kultur- og fritidslivet vil søsætte initiativer til at få flere til at bevæge sig og at få flere frivillige med.

Så ønsker du ligesom jeg et stærkt kultur- og fritidsliv, så husk at stemme personligt.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul