Brande bliver ikke en butik fattigere

Hans Ulbrichsen fortsætter med at sælge radio og TV, men den kommende måned skal han have tømt forretningen for B&O-produkter, så her bliver virkelig mulighed for at gøre en god handel.
Alt Bang & Olufsen skal sælges inden den 30. juli!
Sådan lyder meldingen fra Hans Ulbrichsen, indehaver af Bang & Olufsen-Brande, der har forhandlet B&O’s produkter i 87 år, men nu er det slut, efter at Bang & Olufsen har valgt Brande fra. Men Hans Ulbrichsen har taget udfordringen op, så når alle B&O-produkterne er ude af butikken på Storegade bliver hylderne fyldt op med radio- og TV-produkter af andre mærker.
-Jeg har været inde i mange overvejelser men har lyttet til det gamle ordsprog: ”Skomager bliv ved din læst”!
Lige nu forhandler jeg med en række mærker, men det er for tidligt at løfte sløret for, hvilke produkter, der kommer til at fylde forretningen. Dog kan jeg sige, at det ikke bliver Philips eller LG, fortæller Hans Ulbrichsen.
Hvis alt går efter planen, skulle det hele være faldet på plads til lige efter sommerferien, så forretningen kan starte på en frisk.
Læs mere i Brande Bladet i denne uge...

Tags: 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Arne Danielsen bannerannonce
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul