Af Enok Hansen, medlem af bestyrelsen for Engparkens venner og cykelpilot/frivillig

Jeg har været frivillig på Engparken i 5-6 år. Det har været mest som cykelpilot og dejligt at kunne give borgerne den oplevelse at komme ud i Brande og omegn, da jeg tænker på, hvad vores ældre borgere har gjort for, at vi har det så godt i lille Danmark; så de har da fortjent at få lidt tilbage og en god alderdom.

Min hustru, som blev udredt for Alzheimers i 2019, er kommet i daghjemmet, da det flyttede fra Brandlundparken. Hun elsker at komme der, og det er et super godt personale.

STOR ROS TIL DEM!

På plejehjemmet har det ind imellem haltet noget for skiftende ledere at få uddannet personale til at klare nogle de demente borgere; det er hvad jeg oplever ved at komme i huset. Personalet har fuldt ud gjort, hvad de har magtet, men har savnet at lederen har hjerte for såvel borgere som personalet - måske lige har forladt sin computer og trukket i arbejdskitlen og gået en tur i huset og hjulpet til, hvor der var brug for det; computeren skal nok gemme hvad der er skrevet.

Håber der kommer en leder, og måske man skal tænke, om det skal være en herre, som har hjerte for jobbet, så Engparken bliver et sted, hvor vores ældre ønsker at komme - også at noget af det personale, som har givet op og søgt andre steder hen, kan tænke sig at vende tilbage til. Håber med dette at dem, der er med til at vælge den nye leder, tænker sig godt om. Et råd kan være at spørge nogle af dem, som har holdt ud på Engparken fra starten. TAK til dem!

Jeg vil lige komme med et forslag; det er måske ikke muligt, men jeg tænker, at hvis man laver nogle plejehjem som et kollektiv, hvor - for eksempel på Engparken - noget eller måske hele 1. sal blev til studie-lejligheder, hvor de måske er barnebarn eller oldebarn til en beboer; hvis de lige en gang imellem kigger ind og siger hej og nogle gange samles til hygge, det er en tanke.