Søndag havde Harrild Hedes Venner inviteret til en frisk gåtur ud på hedearealet omkring Harrild Hede Naturcenter.

 Over 200 havde taget imod invitationen til en frisk gåtur på henholdsvis 2,5, 4 og 10 kilometer med indlagte fortællinger undervejs

Af Villy Guldbrand Jensen

Formanden for Harrild Hedes Venner, Mads Lønvig, bød de mange fremmødte velkommen og gav en kort orientering om dagens forløb, inden Karen Højfeldt Rasmussen, Hans Jensen, Evald Asp og Karl Risbjerg tog deltagerne med på de fire ruter ud i den flotte natur på Harrild Hede. Jeg valgte af følge med tidligere skovfoged Hans Jensen, der for et år siden gik på pension efter 34 år på Harrild Hede. Hans Jensen kender området som sin egen lomme, og delte gladeligt ud af sin store viden krydret med anekdoter fra sine mange år i tæt kontakt med naturen.

Og spørgelysten var stor da Hans Jensen tog sin flok på ca. 65 med rundt i området på en 4,5 kilometer tur i skov og hedeområder. Det første spørgsmål var, ikke uventet, om han havde set ulven på Harrild Hede.

- Jeg har ikke personligt oplevet at se ulven, men den ses næsten dagligt herude, lød det fra Hans Jensen, der kunne fortælle om flere eksempler på folk der havde set ulven. Man mener at der i øjeblikket er 4-5 hvalpe.

Næste spørgsmål kom da gruppen bevægede sig forbi Kvindebækken.

Hvor kommer navnet Kvindebækken fra lød spørgsmålet?

- Jeg tænkte nok I ville spørge, lød det fra Hans Jensen.

Jeg blev spurgt for mange år siden af en gruppe naturfolk, og jeg gav dem en lang opdigtet fortælling om hvordan navnet er fremkommet. Siden blev jeg spurgt flere gange, men jeg kunne ikke huske hvad jeg havde svaret sidst, så svaret er nu: Jeg ved det ikke!

Der var også den lille detalje at man ikke skulle betale skat dengang når man ikke dyrkede agerjord, fortalte Hans Jensen, der også underholdt med små anekdoter fra datidens beboere på Harrild Hede, hvor flere boede på små ejendomme langt ude på heden.

Blandt andet Gammel Lau, der havde været med i 1. verdenskrig og ikke var sluppet fra krigen uden men. Om det var granatchok eller andet vides ikke, men Gammel Lau var lidt af en særling.

Børnene var bange for ham, og hvis han havde et brev postbuddet skulle have med, hejste han en blikspand op i en rafte, så postbuddet kunne se at han var nødt til at tage den lange tur ind over heden og over Kvindebækken for at hente Laus brev.

Det blev han dog også belønnet for. Lau havde skænket et glas brændevin op til ham.

Samme postbud gik i øvrigt to gange dagligt turen mellem Ejstrupholm og Fasterholt og retur.

Efter et par spændende timer sammen med tidligere skovfoged Hans Jensen vendte vi tilbage til Harrild Hede Naturcenter hvor den varme suppe ventede.

Turen den første søndag i januar er efterhånden blevet en tradition som Harrild Hedes Venner, Miljøministeriet og Danmarks Naturfredningsforening står bag.

Læs hele artiklen i Brande Bladet i denne uge!