Partiet Venstre skal endnu en gang have ny formand.

Det blev en kendsgerning, da partiets leder, økonomiminister Jacob Ellemann-Jensen på et pressemøde meddelte, at han ikke alene trækker sig fra formandsposten i partiet - men simpelthen forlader dansk politik - totalt.

Set fra sidelinjen var beslutningen ikke overraskende. Da Jacob Ellemann for fire år siden blev nærmest kåret som partiets nye formand - efter dramaet og skilsmissen  med Lars Løkke Rasmussen, var der i Venstres solide bagland store forventninger til, at Ellemann kunne ”sælge billetter” til vælgerne. Det skete ikke. Tværtimod. Han overtog et parti, der havde 23 pct. af stemmerne ved det seneste  folketingsvalg, men et par år efter mistede partiet ti pct. af stemmerne. Siden er opbakningen hos vælgerne yderligere faldet. Da Ellemann trak sig i forrige uge, viste meningsmålingerne en tilslutning på kun lidt over 8 pct. Historisk lavt for partiet.

Så Ellemann var under hårdt pres i eget parti, og endnu en gang fik vi andre et bevis for nådesløsheden i politik.

Personligt begræder jeg Jacob Ellemanns politiske skæbne.

For jeg så - og ser ham stadig - som et meget  begavet, meget charmerende, vittigt og åbent menneske og som et seriøst bud på en politiker. Jeg har også holdt af Venstre, især partiets liberale grundholdning, og jeg så Ellemann som en mand, der fremover kunne sikre partiet bedre valg i de store byer og den yngre befolkning, end partiet har oplevet de senere år.

Nu bliver det sandsynligvis amtsborgmester Stephanie Lohse og den politiske vandrepokal, Troels Lund Povlsen, der kommer til at udgøre partiets nye ledelse.

Det er ingenlunde dårligt. Gennem årene har Troels Lund demonstreret store evner i forskellige ministerier - og fremtræder stedse tydligere som en af sværvægterne i dansk politik. Og Stephanie Lohse har på kort tid markeret sig som en handlekraftig, dynamisk og beslutsom politiker. Begge har også vist evnen til at skabe politisk samarbejde.

Det er vigtigt.

Men opgaven er stor. Den nye ledelse skal læne sig til den  rigtige side for at bevare balancen, og så vil det gøre opgaven lidt lettere, hvis Lars Løkke og Inger Støjbjerg en dag forlader henholdsvis Moderaterne og Danmarksdemokraterne.

Uanset om det var Ellemann eller en anden mand, har Venstre leveret mange vælgere til de to partiet. Men hvor er disse uden deres karismatiske ledere?