Gå til hovedindhold

Du skylder 30 øre – du ryger i Gældsstyrelsen

Af Villy Guldbrand Jensen

Mandag den 20. november skulle vi på Brande Bladet have modtaget 117.871 kroner retur fra Skat.

Penge vi selvfølgelig glædede os til at få retur – det er jo snart jul!

Da dagen oprandt, var der ingen indbetaling fra Skat på vores konto.

Heller ikke dagen efter og dagen efter igen.

Alle der indbetaler til det offentlige ved at hvis man bare kommer en dag for sent, så falder rentehammeren, så jeg var parat til ringe Skat op for at rykke for betalingen – 4 dage efter at de skulle have stået på kontoen.

Nu er det sådan at når man ringer til Skat så får man en masse informationer og et spørgsmål om de må kontakte en bagefter til en lille spørgerunde om hvordan man oplever kontakten til Skat.

Og så ryger man i kø – og der bliver man!

Intet liv i den anden ende.

Samtidig med at jeg sidder og venter, kommer der en email – der er brev fra Gældsstyrelsen i Eboks!

Jeg afbryder forbindelsen og åbner beskeden fra Gældsstyrelsen.

- Du har gæld til det offentlige – derfor kan vi ikke udbetale dit tilgodehavende.

 

12 sider er der fra Gældsstyrelsen – og den viser en opgørelse, der sort på hvidt viser at Brande Bladet skylder 30 ører til Skat.

Ergo er udbetalingen udskudt med 14 dage.

OG de famøse 30 øre er naturligvis fratrukket.

Jeg har endnu ikke set om der også løber rente på de 30 øre.

Min gamle kollega på Ikast Avis, Bo Jensen, havde et godt udtryk for denne nidkærhed fra det offentlige:

- Det er en nedgroet negl der har siddet med det!

Jeg ved ganske udmærket at det hele foregår automatisk hos Skat.

Men selv en nedgroet negl hos Skat må da kunne se det fuldstændig tåbelige i at man fra Skats side beder Gældsstyrelsen om at overtage inddrivelsen af 30 øre.

 

Tænk hvis Sanjay Shah havde haft en gæld til Skat på 30 øre, så havde han ikke fået udbetalt 12,7 milliarder?

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Sten Jensen
    Sten Jensen
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Takkeannonce Brian Nielsen
    Takkeannonce Brian Nielsen
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Cut 31
    Cut 31
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • BGU
    BGU

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.