Presset på landets domstole har nået et niveau, hvor der må tilføjes ressourcer, hvis medarbejderne ikke skal lide alvorligt under presset.

Af Hans Christian Fløe, formand for HK Stat MidtVest

For nylig kunne jeg læse en avisartikel , hvor dommer og retspræsident Laila Nitschke fortalte om, hvordan Byretten i Viborg kæmper med at afvikle en stor pukkel af retssager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid  på domsmandssager, der er alvorligere straffesager, er i 2021 steget fra 183 til 239 dage.

Ifølge retspræsidenten er det udtryk for, at byretten personalemæssigt kører på pumperne. Som landets øvrige domstole har Byretten i Viborg i årevis været underlagt et omprioriteringsbidrag på 1,2 procent samtidig med, at mængden af sager er vokset, og straffesagerne er blevet mere komplekse. Som konsekvens har byretten måttet skære på kontoruddannede og dommer-fuldmægtige. Dommerne udfører sekretærarbejde, der ikke har noget med juristarbejde at gøre, og sagsbehandlingstiden forlænges, så der nu er så stort et efterslæb, at det kun kan indhentes, hvis byretten får flere personaleressourcer i form af dommere, fuldmægtige og HK’ere.

Som formand for HK Stat MidtVest ser jeg lige som Laila Nitschke frem mod den aftale, som politikerne på Christiansborg til efteråret skal forhandle om domstolenes budget fra 2023 og årene frem.

Hvis straffesagskæden skal genoprettes, og sagsbehandlingstiderne for alvor skal forkortes ved domstolene, mener jeg, at det kræver flere penge – altså medarbejdere – til bunkebekæmpelse. Og så er det afgørende at fjerne omprioriteringsbidraget på domstolenes område. For mig at se, forekommer det absurd at give yderst påkrævede ekstrabevillinger med den ene hånd, mens man indkasserer en løbende besparelse med den anden.

Omprioriteringsbidraget fjerner hvert år cirka 20 millioner kroner fra domstolsområdet. Altså i 2021 næsten lige så meget, som den nye ekstrabevilling på 25 millioner kroner, der er blevet givet til sagsafvikling og bunkebekæmpelse af straffesager samme år.

HK Stats formand, Rita Bundgaard, har gentagne gange opfordret Regeringen og Folketingets partier til at være opmærksom på, hvordan en opprioritering af ét led i straffesagskæden fører til større pres i andre led. Og hun har understreget, hvordan HK’ere kan være med til at styrke hvert led i kæden.

Jeg mener også, det er helt afgørende, at vi får et løft til hele kæden fra politiet og Anklagemyndigheden over domstolene til Kriminalforsorgen. Der skal flere folk til at arbejde sig igennem de massive sagsbunker i alle dele af straffesagskæden. Her spiller HK’erne en vigtig rolle, og mange steder kan de administrative medarbejdere bidrage til at frigøre tid hos andre faggrupper som set hos eksempelvis politiet og SKAT.