Din stikkontakt er i fare for at løbe tom

Hvad vil du helst - at Danmark er selvforsynende med strøm eller at vores stikkontakter er afhængige af strøm fra udlandet?

Vi har hidtil taget for givet, at der var strøm i stikkontakten. Takket være de effektive danske kraftvarmeværker. Det ændrer de mange vindmøller på.

De danske kraftvarmeværker producerer i dag hovedsageligt varme, på grund af flere og flere vindmøller. Samproduktionen af el og varme er ved at forsvinde helt. Dermed er det slut med den høje udnyttelse af brændslet, som de danske kraftvarmeværker tidligere var kendt for. Det er dårligt for miljøet.

Det bringer også din og min stikkontakt i fare for at løbe tom. For uden samproduktionen mellem varme og el er mange kraftvarmeværker lukningstruet. Og hvordan så med at sikre strøm i vores stikkontakter, når det ikke blæser?

Folketinget må sikre kraftvarmeværkernes eksistens ved at give dem penge for at stå til rådighed, når det ikke blæser. Vindmølleindustrien kunne passende betale derfor. For min tegnebog er tom, efter at de har været der og hente deres vindmølletilskud på 3,9 milliarder kroner om året.

Alternativet er at ”dele forsyningssikkerhed” med udlandet, som Energistyrelsen så smukt kalder det i sin seneste rapport. Jeg kalder alternativet afhængighed af udlandet. Er du tryg ved det?

Lars Klottrup
Mosevej 1
Hedeskov
8410 Rønde

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul