Gå til hovedindhold

Det var et budget der var lige ud

Af Villy Guldbrand Jensen

 

De fem partier og lister i Ikast-Brande byråd indgik fredag den 13. september forlig om det kommende års budget for kommunen.

Det var et budget der var lige ud med små udvidelser, lød det fra borgmester Ib Lauritsen da budgetaftalen blev præsenteret for pressen fredag eftermiddag på rådhuset i Ikast.

Forligspartierne – Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Fælleslisten – konstaterede med tilfredshed, at der er driftsbalance igen i 2025. Det skyldes stram styring og tilbageholdenhed på drift- samt anlægssiden der har banet vejen dertil, var man enige om blandt forligspartierne.

Alle havde et ønske om driftsstabilitet og ønskede at prioritere et budget i balance det kommende år.

Kommunen får også en hjælpende hånd fra Folketinget der på finansloven 2025 har besluttet at yde kommunerne et supplerende engangstilskud. For Ikast-Brande kommune beløber det sig til 24 millioner.

Ikast-Brande kommune har valgt at afdrage ekstraordinært 46 millioner på gæld, primært restafdrag på feriepenge.

Et afdrag der vil hjælpe på kommende års budgetlægning.

På driftsbudgettet er det projekt ”Flere hænder og kvalitet i ældreplejen” der får tilført fleste penge – 2,254 millioner, efterfulgt af skolerne der får 2 millioner ekstra. I alt er der budgetudvidelser for 7,320 millioner.

Politikerne har i budgettet for 2025 sat særlig fokus på områderne Erantis, cyber-sikkerhed, udvikling af Hærvejen, midtbysamarbejdet i Ikast, analyse af efterspørgselspuljen, mulighed for vegansk kost, forum for grøn omstilling, flere unge i fritidsjob, samarbejde med civilsamfundet på sundheds- og ældreområdet og dagplejen i Ikast-Brande.

 

Dansk folkeparti

Vi fik det vi kom efter. Det var ældreområdet, Hærvejen og skoleområdet, og det har for mig, der var med for første gang, været både spændende og lærerigt lød det fra gruppeformand Mikael Würtz, Dansk Folkeparti.

 

Konservative

Annette Mosegaard, Konservative, fandt det vigtigt at kommunen var i balance, og glædede sig over at der var 10 millioner til børnene og samtidig penge til de ældre.

Vi styrker vore folkeskoler og vi er glade for at der bliver sat fokus på at få flere unge i fritidsjob.

Og så fremhævede hun anlægspuljen på fritidsområdet.

Her kan f.eks. haller få glæde af puljen.

 

Socialdemokratiet

Socialdemokratiet glædede sig også over det endelige budget for 2025.

Vi kom i mål med et budget der er i driftsbalance og vi skulle ikke igen kigge ind i en sparerunde, lød det fra Kasper Pauli Pedersen, Socialdemokratiet, der glædede sig over at der havde været råderum til at prioritere ældreområdet og folkeskolen.

Også på anlægsbudgettet fandt han mange gode punkter - han fremhævede bl.a. udviklingen af Hærvejen hvor der var afsat 10 millioner.

Og jeg fornemmer at alle kan hilse på hinanden efter dette års armlægning om budgettet. 

 

Venstre

Henrik Engedal, Venstre, fandt det positivt at man nu sidder med et budgetforlig med samtlige 23 byrådsmedlemmer opbakning! For Venstre er det meget tilfredsstillende at vi de seneste år har fastholdt en økonomi i balance og at vi undgår for store op- og nedture. Vi sidder derfor med et budget, hvor der er blevet mulighed for at tilføre midler til vigtige kerneområder.

 

Fælleslisten

Rune Lyager, Fælleslisten, kunne bakke op om de mange udsagn der kom fra de øvrige partier i byrådet.

Det har været en 40 timers rejse at være på budgetseminar, men jeg føler at vi alle sammen vil det bedste for vores kommune og alle ønsker en positiv udvikling.

Sidste år kunne Fælleslisten ikke se sig selv i budgettet og stod derfor udenfor.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Familie & Samfund
    Familie & Samfund
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Oplevelser i remisen
    Oplevelser i remisen
  • Affaldsindsamling
    Affaldsindsamling
  • Sogneaften
    Sogneaften
  • Brande Højskole
    Brande Højskole
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • Billedegudstjeneste
    Billedegudstjeneste
  • Brande Camping
    Brande Camping
  • SIM Brande
    SIM Brande
  • BGU
    BGU

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    08 apr.

    Billedgudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Jesper R. Jespersen og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke
    09 apr.

    Social profil i Give Steel - foredrag i Kræftens Bekæmpelse Ruskjærholm

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande (Se annonce i FOCUS uge 4)
    Sted: Kræftens Bekæmpelse, Ruskærvej 19, Bording
    09 apr.

    Ønskekoncert i Remisen med Sacha Dupont

    Arrangør: Remisen Brande
    Sted: Remsien Brande
    14 apr.

    Familie & Samfund holder modeshow med Chic på Danhostel i Brande

    Arrangør: Familie & Samfund
    Sted: Danhostel i Brande
    16 apr.

    Generalforsamling Brande Højskole

    Arrangør: Brande Højskole
    Sted: Foredragssalen Brande Højskole

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.