Unge for Ligeværd skaber fællesskab på kryds og tværs

I "Huset nr. 7" i Herning mødes en flok unge og voksne hver 14. dag til klubaften. De er en del af UFL Herning/Ikast-Brande, som er en lokalforening under Landsforeningen ”Unge for Ligeværd” med fast hjemsted i Herning Kommune. Konceptet er simpelt, men livsvigtigt: at være et trygt mødested for mennesker med kognitive udfordringer, f.eks. psykisk sårbarhed, ADHD eller Downs syndrom. Her er der plads til at være præcis den, man er.

Af Peder Fenger

Jeg ankommer til ”Huset nr. 7”, hvor jeg mødes af Helle, som har været frivillig i mange år.

Det er torsdag aften lidt over 19, og efter få sekunder er jeg helt klar over, at jeg er kommet til et sted, der er fyldt med stor hjertevarme.

Helle fortæller, at det i UFL’s vedtægter og formål er grundlæggende, at man arbejder for at skabe ligeværdige vilkår for alle unge, der slås med boglige, indlærings- eller funktionsmæssige vanskeligheder. I UFL Herning/Ikast-Brande er døren åben, fra man er 18 år og opefter, og tanken er, at klubben skal udvikle de unges lyst og evne til at deltage

aktivt i et demokratisk samfund.

- Derfor er foreningens helt store hensigt også, at medlemmerne engagerer sig positivt i bestyrelsesarbejdet og tager fuldt ejerskab over de aktiviteter, der sættes i gang. For mange af klubbens omkring 60 medlemmer er UFL det primære værn mod ensomhed.

Uden klubben ville alternativet ofte være at sidde alene derhjemme foran en skærm,

forklarer den erfarne frivillige, som nyder at være med til at gøre en forskel for foreningens medlemmer, forklarer Helle inden jeg møder Marie.

Marie, der er en af klubbens brugere, fortæller, at hun nyder aftenerne, hvor de enten hører foredrag – f.eks. om 2. verdenskrig – eller blot spiller Uno. Hendes ven, Louise, sidder i klubbens bestyrelse, hvor medlemmerne selv er med til at bestemme og planlægge programmets indhold.

- Det er bestyrelsen, der kommer med forslag til, hvad vi har råd til af ture og forskellige ting," fortæller Louise. Hun er glad for sin rolle i bestyrelsen, fordi det giver hende mulighed for at gøre en aktiv indsats for andre i UFL-fællesskabet. Og her spænder aktiviteterne bredt – lige fra hygge i huset til bowling, stadionture og til sommer en skonnerttur.

Tina, der har været frivillig siden klubbens start for snart 15 år siden, understreger stedets betydning:

- Det gør en kæmpe forskel. Vores målgruppe er særligt sårbar. Her lærer de at rumme hinandens forskelligheder, og de har en fantastisk umiddelbarhed. Man får altid sandheden at vide. Klubben fungerer også som en praktisk hjælp i hverdagen, hvor de unge klædes på til samfundets udfordringer, som f.eks. at gennemskue telefonsvindlere eller forstå nye regler for Rejsekortet."

Tidligere var der en aldersgrænse i starten af 30'erne, men da der mangler alternative tilbud til målgruppen, er grænsen nu fjernet. Den stigende interesse skaber dog et akut behov for flere frivillige, der har lyst til at gøre en mærkbar forskel og få masser af taknemmelighed igen.

Selvom hverdagen kan være krævende, er der intet, der holder medlemmerne væk fra de faste klubaftener. En af de trofaste brugere sætter ord på den magnetiske virkning, som fællesskabet i ”Huset nr. 7” har:

- Jeg synes, det er er vigtigt at komme herned. Selvom jeg er træt, så er det en god

oplevelse at være hernede. Trætheden venter jeg med, til jeg kommer hjem," fortæller hun med et stort smil.

Når de mødes hver 14. dag, går snakken livligt over ludo- og Uno-spillene. Under snakken ved bordene bliver nærmest verdenssituationen vendt – alt fra håndbold til lokalpolitik og hverdagens små og store begivenheder. For brugerne er det et frirum, hvor de kan spejle sig i hinanden.

Noget helt centralt har ændret sig i foreningen. Takket være nye vedtægter er det nu de unge og voksne brugere selv, der sidder med det fulde ansvar i bestyrelsen, mens de professionelle vejledere hjælper til på sidelinjen.

Anne Marie er i gang med sin tredje periode som formand, og hun mærker tydeligt den nye dynamik: "Det er dejligt, at vi har lov til at være med i beslutningerne, selvom der er meget, man skal lære," forklarer hun.

Bestyrelsen mødes et par gange om året for at planlægge programmet, som blandt andet byder på den kommende skonnerttur og en udflugt til Tyskland i oktober.

Både brugere og de nuværende frivillige deler et stort ønske for fremtiden: Flere hænder, og meget gerne yngre ansigter. Michael, der er frivillig og har været med i mange år, forklarer, at det ville give klubben dynamik, hvis der kom unge udefra, som medlemmerne bedre kan spejle sig i.

Klubbens dør står altid åben for nye kræfter. Frynsegoderne? Masser af godt humør, store kram, umiddelbar feedback og en varm velkomst i et unikt fællesskab.