Brandes tidligere borgmester har fået kræft

Brandes tidligere borgmester, Preben Christensen, har fået kræft. Efter tre ugers indlæggelse og 18 kg. lettere er han nu retur hjemme på Tingskoven i Brande

Af Villy Guldbrand Jensen

Søndag var Preben Christensen ude og gå en tur med hustruen Eva. Det var første gang han var ude og få frisk luft og motion siden han den 1. november blev scannet på Gødstrup sygehus og fik den nedslående besked: Du har kræft.

- Jeg havde gennem længere tid følt mig træt og var også begyndt at tabe mig.

Da vi pakkede campingvognen sammen sidst på sæsonen havde jeg ondt i ryggen og følte mig meget træt, og senere kunne jeg vågne om natten og ryste af kulde, så jeg både skulle have ekstra dyne og tæppe på, fortæller Preben Christensen.  Eva havde flere gange bedt mig om at gå til læge, men jeg slog det hele tiden hen. Jeg havde jo aldrig nogensinde fejlet noget. Til sidst truede Eva med selv at ringe til lægen og bestille tid. Så tog jeg mig sammen, og derfra gik det stærkt. Lægen tog nogle blodprøver og hun ringede og sagde til mig: Det ser ikke så godt ud, du skal til Gødstrup og scannes.

På Gødstrup blev jeg scannet og lægen sagde til mig: Der sidder en lille kræftknude, den skal vi have fjernet, og så er du frisk igen.

Det var en lettelse at få at vide, og da vi kom hjem, satte vi kaffe over for at nyde eftermiddagskaffen og glæde os over at det ikke var værre. Men så ringede telefonen.

Det var en læge fra Skejby. De ville gerne se mig til en samtale hurtigst muligt!

Her fik vi en anden forklaring. Kræftknuden sad et meget kritisk sted og det krævede en mere kompliceret operation der ville vare en hel dag, og jeg blev spurgt om jeg havde mod til det.

Jeg svarede at hvis de havde slebet kniven så var jeg også klar til at lægge krop til.

Grim opringning

Fra starten af mit kræftforløb havde min søn Henrik og Evas datter Malene tilbudt at tage med til samtaler hos lægerne sammen med Eva, og derfor var det Malene lægen ringede til den dag jeg blev opereret. Familien var blevet informeret om at operationen først ville tage det meste af dagen og aftenen, så da lægen ringede til hende godt middag, og spurgte om hun kørte i bil, og da Malene bekræftede dette, fik hun svaret:  Jeg synes du skal holde ind til siden.

Malene har fortalt mig senere at hun rystede over hele kroppen da lægen gav hende denne besked. Hun troede det værste var sket. Det viste sig dog ikke at være så dramatisk. Lægerne havde åbnet mig og set at kræften havde bredt sig og de turde derfor ikke fjerne kræftknuden, da det var for kompliceret og farligt, men de valgte at fjerne min galdeblære.

Det var ikke lige det jeg havde håbet på, men lægerne beroligede mig med at de havde en plan B.

Jeg skulle gennem en ny operation hvor de ville sætte et lille rør ind i leveren og så skulle jeg bagefter have kemo.

Desværre gik der betændelse i operationssåret og de efterfølgende dage var hårde at komme igennem.

De kæmpede for at slå betændelsen ned, og jeg blev så træt og afkræftet og mistede al appetit og kunne ikke få maden ned. På et tidspunkt spurgte jeg lægerne: Hvordan holder I liv i mig?

Jeg tabte mig 18 kilo under de tre ugers indlæggelse og jeg var så afkræftet at jeg flere gange sagde til Eva at hun ikke skulle komme op og besøge mig, jeg var simpelthen så træt at jeg ikke havde kræfter til at snakke med hende.

Vi skrev dog sammen morgen og aften, men det var en svær tid, indrømmer Preben Christensen, der er bevidst om at de pårørende er lige så hårdt ramt når sygdommen rammer ned i familien.

Her er vi dybt taknemmelige for at vore naboer, familie og venner har været gode til at tage sig af Eva medens jeg har været indlagt. De har inviteret hende på mad og besøgt hende og hjulpet alle de steder de kunne.

Det rører os dybt, siger parret da jeg møder dem hjemme i dagligstuen på Tingskoven.

Kemo gav energien

De første mange dage efter at han kom hjem fra sygehuset lå Preben Christensen meget på sofaen eller sad i lænestolen. Mandag den 6. januar fik Preben kemo for første gang.

Det var som om det samtidig gav mig energien tilbage. Pludselig fik jeg kræfterne og lysten tilbage til at være med i dagligdagen igen, fortæller Preben Christensen.

Ja, han stod op en morgen og gik direkte ind til computeren. Da tænkte jeg at den gamle Preben var tilbage, indskyder Eva.

Gennem indlæggelsen måtte de give Preben Christensen sondemad for at holde hans krop i gang. Indtil nu har han taget 2,5 kilo på så stativet med sondemad er fulgt med Preben hjem.

Men jeg håber snart at komme af med det, for nu går det fint med at spise igen, og så snart jeg er blevet fedet op igen, slipper jeg for at gå med en slange ned i maven.

En slange som er faldet ud tre gange og hver gang betød det en tur på sygehuset for at få det fixet igen.

Sidste gang den faldt ud tog jeg selv slangen og førte den tilbage til mavesækken, lyder det fra Preben Christensen!

To gange dagligt kommer der en hjemmesygeplejerske og både Eva og Preben har kun lovord til overs for dem. De er dygtige og utroligt behagelige at få besøg af.

Første gang på sygehuset

Da Preben Christensen blev indlagt til operation, var det første gang i hans 78 årige liv han oplevede at blive indlagt på et sygehus. Sønnen Kim, der til daglig bor i Norge, havde tilbudt at køre faderen til Skejby, og da Preben Christensen skulle gøres klar til operation fik Kim lov til at komme med ind og se til medens Preben fik nåle og slanger stukket i arm og ryggen.

- Jeg kom til at se på Kim, og kunne se at han var helt kridhvid i hovedet, og pludselig fik sygeplejerskerne også øje på ham. De for op og greb ham inden han besvimede og fik ham med udenfor og pressede hans hoved ned mellem knæerne, griner Preben Christensen, der dog kan berolige med at han hurtigt kom til hægter igen.

- Jeg var helt tryg ved lægerne, og jeg har intet at klage over, og jeg har oplevet stor hjælpsomhed fra sygeplejerskerne.

Vi var overrasket over hvor hurtigt det gik fra diagnosen blev stillet til jeg lå på operationsbordet, men jeg er dybt taknemmelig for hvor dygtige vore læger, sygeplejersker og hospitaler er i dag.

Nu gælder det kampen om at få bugt med kræften.

Efter 6 uger med kemo venter der en ny scanning og herefter tages der stilling til det videre forløb.

Heldigvis tager Preben Christensen godt imod kemoen. Ja han føler ligefrem at det har kvikket ham op.

Men jeg ved selvfølgelig heller ikke om de har blandet noget i, lyder det med et grin fra Preben Christensen.

Nu glæder jeg mig til at komme tilbage til arbejdet som formand for Brande City og Rosenbedet.

Jeg har altid sagt at min målsætning er at blive 100 år inden en jaloux ægtemand skyder mig.