Gå til hovedindhold

Det skrev vi om i februar måned

Brande City

Her er det ”Brande-hold” der var på arbejde da vi var forbi.

Fra venstre Finn Birkelund Mortensen, Jon Gislason, Lars Oksbjerre, Ayoe Pløger, Aksel Kror, Bente Gasbjerg, Inger-Marie Wangs, Lund Dichmann, Kamma Ebsen, Rune Lyager og Asger Månsson med datteren Alma Vistisen Månsson.

De slog et slag for Brande på feriemessen

Hotel Dalgas, BrandeCity, Byguiderne og Lions i Brande havde valgt at bruge en weekend i Herning igen i år for at slå et slag for Brande

Sidste år fik man ideen at Brande også skulle være repræsenteret når feriehungrende gæster besøgte messen i Herning. Og det blev en kæmpe succes. Ikke alene fik man snakket med rigtig mange gæster på messen.  Man fik også lavet et stort og flot maleri som nu hænger på gavlen hos Hotel Dalgas i Brande.

Af Villy Guldbrand Jensen

Derfor var der ingen tvivl tilbage, succesen skulle gentages i 2025.

Igen i år skulle seks lokale kunstnere frembringe hver deres værk. I år på paller leveret af Dansk Træemballage AS i Brande.

Pallerne kunne stables oven på hinanden og skabe et lille tårn hvorpå Ayoe Pløger, Lund Dichmann, Rune Lyager, Aksel Kror, Finn Birkelund Mortensen og Jon Gislason skabte hver deres værk. Efterfølgende kan værkerne skilles ad i dele eller sættes sammen på flere forskellige måder. I første omgang skal de i brug når Brande til august måned fejrer 850 års jubilæum.

Derfor var eneste krav til kunstnerne også at enten ordet Brande eller tallet 850 skulle indgå i værkerne.

Kunstnerne havde valgt hver deres inspiration til værket der med sine fire sider lagde op til at man inddrog myter, fortællinger eller andre former for inspiration.

Blandt andet havde Finn Birkelund Mortensen taget udgangspunkt i Picassos sort- hvide værk: Kysset.

I Finns fortolkning var værket udvidet og i farver. På en af de andre fire sider var han startet ud med et mandeportræt der endte ud som et kvindeportræt. Igen i fri fortolkning.

Lund Dichmann havde valgt sagn som sin inspirationskilde. Meget apropos diskussionen om ulve i Danmark så indgik Fenrisulven i et af hans portrætter. Ulven der i mytologien slugte solen og skabte ragnarok.

De seks kunstværker kan man glæde sig til at se i Brande, om ikke før så når Brande skal fejre 850 års jubilæum.

850 kunstbrikker

Og det var ikke den eneste kunst man kunne opleve på feriemessen. Alle, der havde lyst, blev inviteret til at male en brik, format 17 x 25 cm., og holdt i en farve. I alt 850 brikker blev malet på messen af gæster der besøgte standen, og de blev alle belønnet med en pose løg fra Månssons gartneri i Grarup.

Og den vakte lykke!

Særligt for Charlotte Rohdemejer der sammen med datteren Stine lavede hver deres brik til mosaikken.

Da hun fik at vide at det udløste en gratis pose løg, lød det fra hende:

- Det passer fint, vi har sølvbryllup i næste uge, der får vi brug for løgene.

De 850 brikker skal placeres et sted i Brande. Hvor er ind til videre hemmeligt.

Repræsentanter fra Lions i Brande var også til stede på messen. De gjorde opmærksom på StreetArt der igen til sommer vil omdanne Brande by til et stort gadegalleri.

Og byguiderne reklamerede for byvandringer i Brande samtidig med at de hjalp til på standen, blandt andet med at hjælpe gæsterne i gang med at male brikkerne.

 

Brande City

Kunstneren Finn Birkelund Mortensen startede ud med et mandeportræt der i løbet af weekenden skiftede køn til en kvinde.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Biomar
    Biomar
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • camp 32
    camp 32
  • Troens Ord
    Troens Ord

    Kalender

    08 aug.

    Søby Marked

    Arrangør: Søby Brunkuls Museum
    Sted: Søby Brunkulsmuseum, Brunkulsvej 29, Søby, Henring
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.