Gå til hovedindhold

Det skrev vi om i april måned

Ærmet

Ærmet indviet i festligt solskin

Det er et markant kunstværk der er rejst ved åen i Brande. Markant som tekstilfirmaet Brandtex var i mange år i Brande

Af Villy Guldbrand Jensen

I festligt solskin blev Brandes nye skulptur Ærmet indviet ved åen i Brande.

Kunstværket, der er skabt af kunstneren Jens Chr. Jensen fra Ikast og doneret af Anna og Aage Petersens fond – stifterne af Brandtex – indgår nu i det meget omfangsrige antal af kunstværker i Brande.

Det være sig gavlmalerier og skulpturer som sammen er med til at gøre Brande kendt som en kunstby.

Bestyrelsen i Anna og Aage Petersens Fond, Max Schaumann, Karsten Søholm, Michael Petersen og Jens H. Bangsgaard var alle til stede ved overrækkelsen af kunstværket til Brande by og Ikast-Brande kommune.

Max Schaumann  bød de mange fremmødte velkommen og fortalte kort om udvælgelsen af kunstner til projektet, hvor de havde fået stor hjælp af Ninna Lund, Hedegaard og den lokale kunstner Finn Birkelund, samt Kunstbilledrådet i Ikast-Brande Kommune.

Også kulturkonsulent Carsten Jensen havde været i arbejdstøjet for at hjælpe med at få de mange tilladelser i hus.

Kunstneren Jens Chr. Jensen fra Ikast fortalte i sin tale om de krav fonden havde stillet til kunstværket.

At det skulle være vedligeholdelsesfrit, med relationer til tekstilindustrien, gerne måtte være noget man kunne gå ind i for at tænke tanker og at der gerne måtte være en plads i nærheden med sten hvor man kunne sætte sig.

Det mente han var opfyldt med det kunstværk der blev afsløret.

Han fortalte også at han, når han fik en opgave med en udendørs skulptur, altid besøgte stedet hvor det skulle stå og kiggede efter hvilke bygninger, beplantninger og andet der var i området.

Når jeg kiggede ind på bygningerne på Strømmen så jeg flade, firkantede bygninger.

Derfor valgte jeg at lave mit værk rundt.

Og så har Jens en forkærlighed for blå Rønne granit, så de indgår også i skulpturen.

Det sker i form af en kæmpe blok i midten af skulpturen og de er suppleret af 4 mindre runde sten, udformet som et sæde og ikke lige store.

For at blive i Brandtex sproget kunne det være i størrelse Rom, Paris og London.

Nedenfor Ærmet tæt på åen er der lavet et lille væreområde med bænke i granit der danner en cirkel, og Jens Chr. Jensen foreslog at man døbte området Kraven – så man have Ærmet og Kraven.

Ideen opstod i 2021

Max Schaumann fortalte at man i bestyrelsen fik tanken om at skænke Brande et kunstværk tilbage i 2021.

Det skulle være et markant kunstværk placeret hvor der kom mange mennesker.

Det tog så tre år inden man fik tilladelse til at rejse kunstværket, men nu er det her og Max Schaumann trak paralleller til den arbejdsplads han var på i 25 år – Brandtex.

Kunstværket symboliserer de værdier Brandtex var bygget på – kvalitet, soliditet, format og stærk.

Og så var det ikke tilfældigt at åbningen i værket vender ned mod parkeringspladsen ved Kvickly.

Det var her Brandtex startede – i den gamle mølle der nu er væk – for 90 år siden.

Michael Petersen klippede den røde snor over og overgav værket til Anette Mosegaard, formand for Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget i Ikast-Brande Kommune.

Anette Mosegaard takkede for værket som hun fandt, faldt godt i tråd med den kulturpolitik man fører i kommunen, hvor man gerne vil hinanden og har sloganet: Kultur er der hvor du er!

Nu er det åbent for publikum

Kunstværket Ærmet er nu åbent for publikum og både bestyrelsen i fonden og efterkommere af Anna og Aage Petersen håber at rigtig mange vil gå en tur ned til åen i Brande og tage Ærmet i nøjere øjesyn.

Som Max Schaumann sagde ved åbningen:

Ærmet er flot både i solskin. gråvejr og regnvejr.

 

 

Ærmet
Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • camp 31
    camp 31
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Troens Ord
    Troens Ord

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.