Gå til hovedindhold

Den farligste mand går i panik

Af Henrik Vinther, sekretariatsleder for VidenOmVind

Lars Klottrup har udnævnt sig selv til Danmarks farligste mand i vindmølledebatten. Hvis kriterierne for denne selvevaluering udelukkende er udokumenterede, forenklede eller direkte forkerte påstande har han utvivlsomt ret. Hvis andre kriterier lægges til grund – for eksempel troværdighed – må han affinde sig med en langt mindre fremtrædende placering på ranglisten.

Det ses tydeligt i hans seneste indlæg, hvor han beskylder mig for at trække en gammel traver af stalden, når jeg lancerer en undersøgelse om lavfrekvent støj fra 2012 som en nyhed i vindmølledebatten. Påstanden er forkert i dobbelt betydning. For det første har undersøgelsen ligget frit tilgængelig for alle på VidenOmVinds hjemmeside i flere år. For det andet er det ikke undersøgelsen i sig selv, der er nyheden. Det nye er, at undersøgelsen har gennemgået en såkaldt peer-review proces og efterfølgende er publiceret i et førende videnskabeligt tidsskrift.

Hvad betyder dette? Internationalt anerkendte støjeksperter har kigget undersøgelsen efter i sømmene og kastet kritiske øjne på metode og konklusioner – og på den baggrund anerkendt resultatet. Det har naturligvis stor betydning, for det er ingen tilfældig undersøgelse. Det drejer sig om en stor analyse omfattende konkrete støjmålinger – ikke beregninger – af 213 forskellige danske vindmøller.

Undersøgelsen er gennemført af Bo Søndergaard, der regnes for en af Danmarks største eksperter i måling af vindmøllestøj, og kort fortalt viser analysen, at:

• større vindmøller ikke har en relativ større andel af lavfrekvent støj sammenlignet med mindre vindmøller

• danske vindmølleprojekter holder sig generelt pænt under støjgrænsen for lavfrekvent støj på 20 dB.

Med anerkendelsen via peer-review processen har Bo Søndergaards arbejde fået en faglig blåstempling. Den slags pjat bider ikke på Klottrup, og så går han i panik og kaster igen velkendte men udokumenterede påstande ind i debatten. Forhåbentlig bedømmer de ansvarlige kommunalpolitikere, der skal tage stilling til konkrete vindmølleprojekter, kvaliteten af analysen anderledes.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Sten Jensen
    Sten Jensen
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Takkeannonce Brian Nielsen
    Takkeannonce Brian Nielsen
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • BGU
    BGU
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Cut 31
    Cut 31
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.