Gå til hovedindhold

De lokale i Uhre byder indenfor

e Lokale

For 15. år i træk byder "De Lokale" i Uhre indenfor den første weekend i november. I år bliver det den 31.oktober og 1. november, begge dage fra kl. 10 - 16 Til dette års "åbent hus" er der åben på 9 adresser i Uhre og nærmeste omegn. Her kan du møde 15 forskellige kunsthåndværkere og seværdigheder; du kan kombinere en hyggelig køretur med at få spændende indtryk og oplevelser. Vi sørger for masser af god stemning med lidt mundgodt og mulighed for at vinde præmier Alle er velkommen til at besøge følgende: Strikkeperlen: Velkommen til Susanne Ritto, som er med for første gang.laver unikke strikkerier efter bestilling. Og perlebilleder. Model strik kan købes billigt på åben hus weekenden. Pileflet, Anne-Grethe Poulsen har udstilling og salg af pileflet til ude og inde. Forskellige kurve, kræmmerhuse, fuglefoder brætter og meget mere. Misk-mask, der er en skønherlig blanding af kreative udfoldelser i garagen, hvor Sofie og Laila Kempel har TRYK på idéerne, der kontinuerlig popper frem som perler på snor. Her kan erhverves egne designs af linoleumstryk, perlepynt, en hæklet juletræsskov og strikkede huer. Lykke Design, Karina Lykke Andersen har lavet kort siden 2001, hvor hun startede med serviet kort og 3D kort. Siden har det udviklet sig til udskæring på maskine med dies og baggrunde med stencil. Inspirationen kommer fra haven, hvor farvenuancer spiller meget ind. Karina udstiller i Pakhuset ved Den Gl. Købmandsgaard. Nisseværkstedet, Alice Stokholm Jakobsen tilbyder strik af trøjer, hæklede figurer og hatte. Alice tilbyder også reparation af dit tøj, skifte lynlåse og oplægning. Alice træffes i Pakhuset ved Den Gl. Købmandsgaard. Aaskov Design, Gitte Frahm Aaskov og Peter Aaskov. Parret har skabt et arbejdsfællesskab, hvor Gitte drejer skåle, kopper, krukker og vaser i stentøjsler og fyrfadsstager i pladeteknik. Peter har denne gang forskelligt drejede ting og koppehylder i egetræ. Parret udstiller i pakhuset ved Uhre Mølle på Tarpvej. Eriksminde Gaardbutik, Karen Marie Lundager har både net- og gårdbutik. Her sælges kreative køkkenredskaber og udsøgte specialiteter. Er du kreativ i dit køkken, eller mangler du en gavekurv, så kig ind. Butikken udlejer æblepresningsudstyr. Høstblomst, Charlotte Hansen tilbyder uldgarn i naturens farver og opskrifter der passer til, færdig strikkede luffeletter, nisser og akvarel malede kort. Charlotte udstiller hos Eriksminde-Gaardbutik. Forever Aloe Vera, forhandles af Else Marie Christensen. Produkterne byder på velvære fra top til tå: Plejende produkter, kosttilskud og ernæring. Der er smagsprøver og gevinster. Else er også i år at træffe hos Eriksminde-Gaardbutik. Trædrejning: Velkommen til Ivan Iversen, som er med for første gang. Ivan har trædrejet de sidste 4 år og der er ikke 2 stykker træ der er ens. Kig ind og se udvalget, Ivan er at træffe hos Eriksminde-gaardbutik, Busken, Blomsten og Bien, Johanne og Karlo Kragsig laver stiklinger af forskellige planter, buske og træer. desuden poder vi æble- og pæretræer, og andre specielle træer. Georgineknolde kan bestilles. Sans og smag, stalddørssalg, du kan opleve smagsprøver fra grøntsager af den ypperste kvalitet. Jordkvaliteten er i top, planterne i balance og fulde af vitalitet. Der vil være markvandringer på begge dage, hvor Karl Henning vil fortælle om de Biodynamiske og regenerative dyrkningsmetoder. Der vil være salg af grøntsager mm. Lokale serværdigheder, der også har åben: 

Uhre Kirke, den 104-årige kirke er gennemgribende renoveret i 1992-1993. I kirkerummet mødes du af et sandt orgie i pastelfarver og i korvæggen bag altertavlen er en fantastisk glasmosaikrude. Den gamle Købmandsgaard blev genåbnet som købmandsmuseum i 1998 og drives udelukkende af frivillige. Gå en rundtur i ejendommen, der er mange gamle, sjove effekter, eller nyd en pause på sladrebænken i butikken. Uhre Mølle, den gamle "Jordhollænder" på Tarpvej, kan dateres tilbage til 1843. Møllen, der p.t. er vingeløs, er den eneste af sin art i landet. Der arbejdes stadigt på at skaffe midler til at vingerne bliver genetableret. Der er mulighed for at komme ind i møllen og se de fantastiske historiske kværne, som malede korn førhen.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Brande Billard
    Brande Billard
  • camp44
    camp44
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre

    Kalender

    30 okt.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    31 okt.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44
    31 okt.

    Lys i mørket - halloween i Brande Kirke

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Brande Kirke
    01 nov.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44
    01 nov.

    Allehelgen i Brande Kirke

    Arrangør: Rie Mortensen, Anders Kjærgaard og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.