Siden 2008, hvor dansk økonomi var i en buldrende højkonjunktur, har danskerne i alderen 18-59 år aldrig brugt så meget tid på arbejdspladsen eller på en uddannelse, som de gør nu. Både når det gælder andelen, der er i job eller uddannelse, og når det gælder arbejdstid for de beskæftigede. Kun de 18-24-årige halter for alvor efter tidligere tiders niveau.

Det nuværende rekordhøje danske beskæftigelsesniveau har i meget høj grad været drevet af, at mange flere udlændinge og ældre over 60 år arbejder, sammenlignet med tidligere. Til gengæld trækker de 18-59-årige danskere ned i det regnestykke. Gruppens arbejdsomfang er mindsket siden 2008 med et omfang der svarer til dag omkring 50.000 færre fuldtidspersoner i 2024.  

Men en ny analyse fra ROCKWOOL Fonden dokumenterer, at når man regner uddannelse med, så bruger de 18-59-årige i dag flere timer på arbejde eller uddannelse end på noget tidspunkt siden finanskrisen.  

”Når vi ser på den store midtergruppe i arbejdsstyrken, er billedet meget klart: De lægger et historisk højt antal timer i enten job eller uddannelse. Hvis man mener, at danskerne går efter at få mere fritid, så finder man ikke beviset her. Tværtimod,” siger Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden. 

Kernegruppen arbejder mere end nogensinde 

Når arbejds- og uddannelsesomfanget for de 18-59-årige overstiger niveauet fra før finanskrisen, skyldes det især, at personer over 40 år arbejder mere, mens unge under 40 uddanner sig mere end tidligere. 

For de 18-39-årige ligger arbejdsomfanget ganske vist lavere end i 2008, men analysen viser, at de i stedet bruger markant mere tid på uddannelse. Når man kombinerer tid i beskæftigelse og tid med SU, er de 25-39-årige næsten tilbage på 2008-niveau. 

”Op til finanskrisen, hvor den danske økonomi og det danske arbejdsmarked kørte for fuldt blus, tog mange unge et job, ofte ufaglært. Siden er der sket et skifte i de unges indsats, hvor de bruger færre timer på arbejdspladsen, men flere timer i undervisningslokalet. Så selv om nogle arbejdsgivere måske står og mangler dem nu, så er det i høj grad en investering i fremtidig, kvalificeret arbejdskraft,” siger Jacob Nielsen Arendt. 

De yngste halter efter 

De 18-24-årige er den gruppe, der er længst fra niveauet fra før finanskrisen, selv når uddannelse regnes med. Gruppen ligger samlet set omkring 3 procentpoint under 2008, svarende til lidt over 13.000 fuldtidspersoner i 2024.  

”Vi kan ikke sige præcist, hvorfor de unge stadig ligger under 2008-niveauet, men både en stigning i andelen der tager et sabbatår og andelen på offentlige ydelser spiller formentlig en rolle. Det er et område, som vi bør kigge nærmere på,” siger Jacob Nielsen Arendt.   

Arbejdsudbuddet bliver svært at øge 

At danskerne samlet set arbejder eller uddanner sig så meget som nu, betyder også, at det ikke bliver en let sag at hente yderligere arbejdstimer i den store gruppe på 25 til 59 år, når man sammenligner med erfaringerne fra 2008, hvor økonomien var kraftigt overophedet, mener Jacob Nielsen Arendt 

”Det er vigtigt at forstå, at vi allerede ser et meget højt aktivitetsniveau. Når debatten handler om fremtidige rekrutteringsproblemer, er det nok andre grupper end de 25-59-årige, eller større rekrutterings- eller omskolingsindsatser, der skal i fokus. Vi har i hvert fald ikke flere lavthængende frugter at plukke, når det gælder denne meget store midtergruppe,” siger han.