Gå til hovedindhold

Cykelryttere på lynvisit

Faktas velkendte slogan ”Det tager kun fem minutter – men vi vil så gerne have, at du bliver lidt længere” kunne med god ret bruges til at beskrive etapecykelløbets PostNord Danmarks Rundts passage af Brande.

Først kom en flok udbrydere, små tre minutter efter dem feltet, og få minutter senere var det hele overstået.

For første gang siden 2016 gik en af etaperne i Danmarks største cykelløb gennem Brande, og arrangørerne havde valgt at genbruge en del af ruten fra Grand Prix Herning, der i cykelkredse også er kendt som ”en forårsdag på heden”.

Dermed måtte feltet en tur op over den frygtede Gyldne Middelvej, der da også bød på både kaos og defekter – men heldigvis ingen alvorlige styrt.

Da de svingede ind på ”Den Gyldne” fra Hyvildvej, måtte rytterne i den bageste del af feltet simpelthen opgive at cykle i det løse grus; i stedet måtte de stå af og bære cyklerne det første stykke op ad stigningen, fuldstændig som var der tale om cykelcross.

Alle kom dog tilbage i sadlen igen, og fra Den Gyldne Middelvej fortsatte turen ad Hyvildvej, Storegade og Brandlundvej, inden rytterne forlod Brande igen ad Nordlundvej.

Her var den bageste del af feltet ved at komme i karambolage med en lastbilchauffør, som drejede ud på vejen, da den forreste del af hovedfeltet havde passeret BTX-bygningen i den tro, at alle var forbi – men det var de ikke. Heldigvis blev han gelejdet ind til siden nogle hundrede meter længere fremme, så resten af feltet kunne passere lastbilen uden uheld.

Se eller gense hele tredje etape fra Otterup til Herning her - de forreste ryttere drejer ind på Den Gyldne Middelvej efter 3 timer og 25 minutter.

Sport

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Å-ræs
    Å-ræs
  • BGU
    BGU
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Din Hørespecialist
    Din Hørespecialist
  • camp26
    camp26
  • Cut 31
    Cut 31
  • Takkeannonce Brian Nielsen
    Takkeannonce Brian Nielsen
  • Sten Jensen
    Sten Jensen
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Takkeannonce
    Takkeannonce

    Kalender

    01 jul.

    Gratis høreprøve på Brande Apotek

    Arrangør: Brande Apotek og Din Hørespecialist
    Sted: Brande Apotek
    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.