Gå til hovedindhold

Kommuner og landbrug udvider samarbejde om klimatiltag med Jysk Landboforening

Jysk Landboforening tilslutter sig det eksisterende partnerskab mellem to midtjyske landbrugsorganisationer og kommunerne i Herning og Ikast-Brande for at arbejde sammen om at skabe en hurtig og nødvendig grøn omstilling af landbruget i Midtjylland.

 

Jysk Landboforening vil sammen med Herning-Ikast Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland være med til at tage et lokalt medansvar for den grønne omstilling i landbruget i Herning og Ikast-Brande kommuner.

 

- Drivhusgasudledningen fra landbruget sænkes ikke med en underskrift - der skal handlinger til. I erhvervet, er vi allerede langt med den grønne omstilling, og når Jysk Landboforening tiltræder partnerskabsaftalen, er det med ambition om at styrke vores erhverv og understøtte en udvikling i en retning med lavere drivhusgasudledning, siger Niels Laursen, der er formand for Jysk Landboforening.

 

Både Herning og Ikast-Brande kommuner er produktionskommuner, hvor landbrugssektoren fylder meget i kommunernes geografi. Derfor er landbruget også en vigtig kilde til at skabe store reduktioner i udledning af drivhusgasser i det midtjyske område.

 

- Det er dejligt at få udvidet klimapartnerskabet med Jysk Landboforening, så landbruget i hele Ikast-Brande Kommune er dækket ind. Samarbejdet bliver stærkere, når vi nu har ét fælles rum for arbejdet med at sikre en mere klimavenlig landbrugssektor sammen med Herning Kommune, siger Kasper Pauli Pedersen, der er formand for Klima- Natur- og Bæredygtighedsudvalget i Ikast-Brande Kommune.

 

Partnerskabet arbejder på at understøtte udviklingen mod et mere klima- og miljøvenligt landbrug, der er økonomisk bæredygtigt. Det kan eksempelvis ske gennem nye biogasanlæg, vedvarende energiproduktion og flere lavbundsprojekter.

 

På billedet ses fra venstre John Thomsen, Formand for Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget, Herning Kommune; Kasper Pauli Pedersen, Formand for Klima- Natur- og Bæredygtighedsudvalget, Ikast-Brande Kommune; Leif Hølledig Nørgaard, Formand for Herning-Ikast Landboforening; Martin Alstrup, Næstformand for Familielandbruget VEST-Jylland og Niels Laursen, Formand for Jysk Landboforening. Foto: Ikast-Brande Kommune

Lokalnyt

Kommentarer

Indsendt af John Toft Kristensen (ikke efterprøvet) den søn, 14 apr 2024 - 08:12

Det kunne være fint at vide hvilke projekter der konkret er på bordet ?

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • BGU
    BGU
  • Cut 31
    Cut 31
  • Sten Jensen
    Sten Jensen
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Din Hørespecialist
    Din Hørespecialist
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Takkeannonce Brian Nielsen
    Takkeannonce Brian Nielsen
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    01 jul.

    Gratis høreprøve på Brande Apotek

    Arrangør: Brande Apotek og Din Hørespecialist
    Sted: Brande Apotek
    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.