Gå til hovedindhold

Ikast-Brande Kommune hylder socialt engagerede virksomheder

Sammen med lokale virksomheder arbejder Ikast-Brande Kommune målrettet på, at alle mennesker skal have mulighed for at bidrage med det de kan på arbejdsmarkedet.

Heldigvis er der mange virksomheder, der foruden at sikre trivsel for egne ansatte også har overskud til at være rummelige og give plads til nye medarbejdere med forskellige behov.

Virksomheder kan konkret vise social ansvarlighed på forskellig vis. Nogle ansætter lærlinge eller medarbejdere i fleksjob, mens andre f.eks. støtter unge ind på arbejdsmarkedet eller hjælper mennesker tilbage efter en sygdomsperiode.

Som et synligt bevis på virksomhedernes samfundssind har Ikast-Brande Kommune siden nytår været på virksomhedsbesøg for at uddele diplomer.

Foreløbig har Arbejdsmarkedsafdelingen nået at besøge cirka 80 virksomheder på de få uger siden årsskiftet - men mange flere kan se frem til et besøg og et diplom.

For at anerkende de mange virksomheders kæmpe indsats for at give alle en chance på arbejdsmarkedet inviterer Ikast-Brande Kommune til et hyldestarrangement på Hjertet, Vestergade 65 i Ikast den 20. marts 2024 klokken 15.00 - 16.30.

Blandt talerne vil være borgmester Ib Lauritsen og direktør for Give Steel Torben Larsen.

Politik

Kommentarer

Indsendt af Jens Arne Thomsen (ikke efterprøvet) den tor, 29 feb 2024 - 17:55

Man må bøje sig i støvet og rose det arbejde Give Steel gør for mennesker der har det svært. Samtidig er det en fantastisk virksomhed for vor by og vort område. Hatten af for det i gør, FLOT 

Dyb respekt

 

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • camp44
    camp44
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    02 nov.

    Andespil i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Bestt. Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    03 nov.

    Biografaften i Klovborg Kino: Affektionsværdi

    Arrangør: Menighedsrådet i Brande Kirke
    Sted: Klovborg Kino
    04 nov.

    Livsmodsgruppe i Sognegården

    Arrangør: Rie Mortensne og Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    04 nov.

    Billedgudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Eunjin Ko Dey og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke
    05 nov.

    Foredrag i Kræftens Bekæmpelse med Henrik Engedahl

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.