Gå til hovedindhold

Ung pige fra Brande med råb om hjælp

Politiet blev onsdag kl. 12.31 kaldt til motorvejsbroen på Midtjyske Motorvej ved 37. km. stenen. Her stod en 20-årig pige fra Brande på den forkerte side af rækværket på broen.

Politiet tog ingen chancer og stoppede trafikken på motorvejen og forsøgte at tale pigen til ro og ned fra broen.

Det skete først kl. 13.19, og pigen blev herefter kørt til Gødstrup sygehus, hvor en læge på psykiatrisk afdeling undersøgte pigen, men vurdere at hun ikke var klar til indlæggelse.

Hun blev herefter kørt hjem til Brande af politiet.

Kl. 15.42 fik politiet igen en opringning fra bekymrede bilister, der kunne se en pige stå på den forkerte side af rækværket på broen over Midtjyske Motorvej ved Brande Øst afkørslen.

Politiet kunne konstatere at det var samme 20-årige pige der stod på broen, og igen forsøgte man at tale hende ned fra broen.

Men hun ønskede ikke dialog med politiet, så klokken blev 16.25 inden det lykkedes at overtale hende til at forlade broen.

Igen måtte politiet afspærre dele af motorvejen.

Politiet tog pigen med på stationen og kl. 19.16 blev hun løsladt.

Få minutter efter fik de en opringning fra sygehuset i Gødstrup. Nu stod pigen hos dem og bad om at blive indlagt.

Det afviste sygehuset og politiet valgte at tage hende med til politigården hvor hun blev lagt i detentionen og igen løsladt k. 01.26.

Siden har politiet ikke hørt fra hende, men der venter pigen et retsligt efterspil for at forstyrre den offentlige orden.

Politi

Kommentarer

Indsendt af Lillian Albin (ikke efterprøvet) den tor, 8 feb 2024 - 11:43

Har pigen nogen at tale med ? Et netværk og mulighed for hjælp. Hun er jo i krise og har brug for hjælp. Håber hun får en at tale med der vil lytte ind til kernen af hendes problemer Vh Lillian Albin

Indsendt af kim petersen (ikke efterprøvet) den tor, 8 feb 2024 - 14:39

At hun bliver sendt hjem 2 gange burde være strafbart for sygehuset. Det er simpelt hen uacceptabel.

Indsendt af Luffe (ikke efterprøvet) den tor, 8 feb 2024 - 21:30

Ja det er den danske sygehusvæsen enten sender syge borgere hjem ellers nægter de at hjælpe dem først når det er for sent så vil de gerne hjælpe

Indsendt af Vivi Nordgod D… (ikke efterprøvet) den fre, 9 feb 2024 - 06:54

Hvor er det dog et ringe system vi har, hun skulle jo ha hjælp og ikke sendes hjem

Indsendt af Jack Rottmann (ikke efterprøvet) den fre, 9 feb 2024 - 13:37

Hvad sker der for Danmark????

En ung pige, med problemer, får INGEN hjælp???

Hun forsøger at tage sit eget liv, ikke en men 2 gange i løbet af kort tid, og får alligevel ingen hjælp..

Oven i hendes problemer får hun nu et extra, idet man vælger at sigte hende for forstyrrelse af den offentlige orden..

Hvis der er nogen her der skulle have et retslig efterspil er det de inkompetente læger og Politi..

SElv da hun senere frivilligt henvender sig, bliver hun afvist..



Blive den ansvarlige læge og politi betjente nu også anklages for manddrab, hvis hun tager sig eget liv, noget der kunne have været forhindret..



Men Brande kommune vil hellere bruge penge på unødige ting som et skide tårn, for at please erhvervet, end at tage sig af sine borger

Indsendt af Bodil Sabine B… (ikke efterprøvet) den fre, 9 feb 2024 - 19:15

Seriøst, det kan da ikke være rigtig at sygehuset afviser hende, hun råber da om hjælp, hvorfor i alverden afviser man en indlæggelse, det er under al kritik

Indsendt af Per Vestergaar… (ikke efterprøvet) den fre, 9 feb 2024 - 20:59

Når hun gentager situationen ved broen, kan ingen normaltænkende mennesker være i tvivl om at det er en livstruende situation, hun står i. Hvis man ikke kan se det, må det være på tide at stoppe, med at arbejde med mennesker.

Indsendt af Ole Larsen (ikke efterprøvet) den lør, 10 feb 2024 - 09:27

Sophie Fløde og de andre elendige djøffer politikere “tager skam sundheds væsnet meget alvorligt” , men gør intet før den stakkels pige pige bliver fundet i sneen og ikke kan lave sneengle mere, fordi hun selv er blevet til en …..

Indsendt af Elisabeth (ikke efterprøvet) den lør, 10 feb 2024 - 10:59

"Der venter pigen et retsligt efterspil for at forstyrre den offentlige orden" .. hvad med at give sygehuset et retsligt efterspil, for at afvise et selvmordstruet menneske, TO (!!) gange?

Desuden er det en meget grov simplificering, at kalde hendes (igen, TO) selvmordsforsøg for en "forstyrrelse af den offentlige orden". Hun har råbt på hjælp og er blevet afvist to gange. At straffe hende retsligt er ikke en holdbar løsning. De midler, der bruges på rets- og sundhedsvæsen bør virkelig undersøges og revurderes. Jeg håber pigen får hjælp til at bearbejde de traumer hun er blevet pålagt i dette.

Indsendt af Emma (ikke efterprøvet) den lør, 10 feb 2024 - 13:29

Sådan en pige skal have hjælp. Det hjælper intet at hun bliver straffet i retten for det hun har gjort, når de professionelle selv har afvist hende.
Håber inderligt hun får den hjælp hun har behov for. ❤️

Indsendt af Dorthe B. Johansen (ikke efterprøvet) den lør, 10 feb 2024 - 16:38

Det er jo et råb om hjælp, og så bliver hun bare sendt hjem. Og et retslig efterspil??? Altså det er forrykt, når hun åbenlys har brug for hjælp. 

Indsendt af Mogens Uldall-Ekman (ikke efterprøvet) den man, 12 feb 2024 - 20:58

Afvisningen fra Gødstrup sygehus i hjælp til den unge pige er chokerende og udtryk for en total mangel på kompetance. 

Vores sygehuse har gennem de seneste par år af flere gange udvist mangle på kompetent og ansvarlig ledelse. 

Dette eksempel bør absolut få konsekvenser i form af en uvildig undersøgelse med formål at sikre borgerne mod lignende i fremtiden.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Meny Sdr. Omme
    Meny Sdr. Omme
  • Brande Vandværk
    Brande Vandværk
  • Blåhøj Energiselskab
    Blåhøj Energiselskab
  • Røde Kors
    Røde Kors
  • Gospel
    Gospel
  • Billedgudstjeneste
    Billedgudstjeneste
  • Uhre Udviklingsråd
    Uhre Udviklingsråd
  • Brande
    Brande
  • Agroland
    Agroland
  • BGU
    BGU
  • Drantum
    Drantum
  • Meny
    Meny
  • Ophav
    Ophav
  • BGU
    BGU
  • Brande Vandværk
    Brande Vandværk
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen

    Kalender

    25 feb.

    Røde Kors Brande afholder generalforsamling

    Arrangør: Røde Kors Brande
    Sted: Sognegården i Brande
    26 feb.

    Ekstraordinært generalforsamling i Blåhøj Energiselskab

    Arrangør: Blåhøj Energiselskab
    Sted: Blåhøj Energiselskab, Sdr. Ommevej 38, Blåhøj
    26 feb.

    Koncert med OPHAV i Brande Kirke

    Arrangør: Brande Menighedsråd
    Sted: Brande Kirke
    02 mar.

    Foredrag "Håndarbejde som sundhedsfremme!"

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Brande IF`s Klubhus Ågade 2 Brande
    04 mar.

    Billedgudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Eunjin Ko Dey og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.