Gå til hovedindhold

Endnu et bekymringsbrev om MES søen

af Leif Voigt, Kræmmerhuset Brande, Arvad Møllevej 47, Brande

 

Det er med bekymring jeg har læst indlægget med Kasper Pauli Petersen på forsiden af Brande Bladet om Cowi´s rapport som han stoler helt og fuldt på.

Vi er ikke lodsejer omkring MES søen, men lodsejere efter MES søen ca. 2 km efter og ligger før Brande Camping. Derfor har vi ikke været inviteret til hørings møde.

Vi kunne nikke genkendende til Brande Campings oplevelser og overvejelser i forrige indlæg i Brande Bladet.

Vi mistede desværre Elværkssøen for 10 år siden, som vi var en af de nærmeste naboer til.

Siden den tid har Skjern Å ændret karakter. Der er kommet sandaflejring, så der kun er ca. ½ m dyb et sted, mens der 10 m derfra stadig er ca. 2 m dyb. Bare ud for vores grund. Det har bl.a. betydet at vandet i Skjern Å stiger en del om vinteren, se billedet, der er fra 2020, (har også været her i vinter, men er sunket igen), så der i engen bliver en sø. Det var der ikke førhen.

Det har medført at vi har måtte hæve den offentlige Kirkesti der går ned forbi os med ca. 40 cm, for at man kan komme tørskoet ned til broen over Skjern Å.

Vi har tydeligt kunnet mærke at vi ikke længere har Elværkssøen til at holde på/regulere vandmængden fra voldsom regn. Det betyder at ca. 1 døgn senere stiger vandet voldsomt i Skjern Å. Det kan jeg frygte at det bliver meget mere markant, hvis man også nedlægger MES søen, så der slet ikke er nogen regulering mere.

Derfor sætter vi også spørgsmål ved Cowi´s rapport.

Jeg ved der er rigtig mange der er ked af at man nedlagde Elværkssøen, idet det var en fantastisk oplevelse at gå en tur rundt om søen. Idag ser vi kun få gå rundt i forhold til før. Vi er selv næsten holdt med at gå rundt, da vi lige så godt kan gå andre steder. I dag er det helt groet sammen og man kan næsten kun se åen få steder. Der er sti, der er træer som alle andre steder. Derfor går vi hellere rundt om Ejstrup Sø eller Hampen Sø.

Skal vi nu også miste den anden sø selv om vi ikke kan gå rundt om den spørger jeg bare.

Jeg vil gerne vise vores oplevelser til alle byrådets politikere, og Magnus Heunicke, så de selv kan se forholdene og ikke kun ud fra en rapport. Husk nogle beslutninger har stor betydning for andre. Det har stor betydning for dem der bor ved MES søen, men så sandelig også for dem der bor efter.

 

 

Fotoet viser Skjern å d. 21. februar 2020, hvor den offentlige sti var helt oversvømmet. Siden har vi hævet stien, så man kan komme igennem uden af blive våd.

LÆSERBREV

Kommentarer

Indsendt af Jens Christensen (ikke efterprøvet) den tir, 6 feb 2024 - 17:26

Ja man undres over at de som ikke bor i nærheden af "oversvømmelserne" skal/vil bestemme hvordan man vil sætte andre "under vand". Tror nok at f. eks. Holstebro ryster på hovedet over, hvordan man kan lade stå til. De har netop lavet bassiner udenfor byområdet, for at afhjælpe oversvømmelser. 

Hvordan kan man trumfe et projekt igennem, at uden at berøre de andre forslag. Det var vist muligt at bevare søen og samtidig give fiskene gydemuligheder. Men næ nej, vi alene vide.

Kystsikring er et andet eksempel på, hvordan andre skal/vil bestemme om, hvad der er nødvendigt. men her er man da vist ved at komme på andre tanker. Måske skal man tage de berørte parter mere seriøs, da de mærker det på egen krop/pengepung, når/hvis der ikke bliver gjort det nødvendige.

Kan tydeligt huske Kasper Pauli sige op til kommunevalget, at nu var det på tide at borgerne blev hørt. Godt nok ifm når det drejede sig om  "Årets Erhvervskommune".

Et er teori, noget helt andet er praksis. 

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Affaldsindsamling
    Affaldsindsamling
  • Sogneaften
    Sogneaften
  • BGU
    BGU
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • SIM Brande
    SIM Brande
  • Muren
    Muren
  • Brande Højskole
    Brande Højskole
  • Familie & Samfund
    Familie & Samfund
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • uge 15
    uge 15

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    14 apr.

    Familie & Samfund holder modeshow med Chic på Danhostel i Brande

    Arrangør: Familie & Samfund
    Sted: Danhostel i Brande
    16 apr.

    Generalforsamling Brande Højskole

    Arrangør: Brande Højskole
    Sted: Foredragssalen Brande Højskole
    18 apr.

    Affaldsindsamling i Brande

    Arrangør: Brande City i samarbejde med DN og Ikast-Brande kommune
    Sted: Mødested er pakhuset, Stationsvej i Brande.
    21 apr.

    Generalforsamling i Gavlforeningen Muren

    Arrangør: Gavlforeningen MUREN
    Sted: Smagshuset, Ågade, Brande
    22 apr.

    Sogneaften med Daniel Rye i Filskov Kirke

    Arrangør: Blåhøj og Filskov kirker
    Sted: Filskov Kirke

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.