Gå til hovedindhold

Gennembruddet i Brande midtby er klar til næste fase

Midtbyprojektet Gennembruddet i Brande står nu foran en ny spændende fase.

Sidste år arbejdede Ikast-Brande Kommune sammen med Brande City, BESTSELLER og Realdania på at skabe et overblik over betingelserne for det kommende nye byrum i Brande: Gennembruddet.

Hvad skal det nye byrum kunne? Hvor stort et område er omfattet? Hvor er bindingerne i området, og hvor er de uudnyttede potentialer? Hvem kan tænkes at bruge sådan et byrum? Hvor inkluderende kan det tænkes? Hvordan tilgodeses butikslivet i projektområdet?

Disse og mange andre vigtige spørgsmål er dukket op i afklaringsfasen.

 

Nu er alle disse spørgsmål samlet i det, som i fagsprog kaldes et program. Der er det grundlag, som arkitekterne skal tage afsæt i, når de i det kommende halve år skal give listen af krav, benspænd og visioner form og mening.

Programmet hedder ”Gennembruddet - fra Købstad til Mødestad”. Program og information kan findes på kommunens hjemmeside:

https://ikast-brande.dk/borger/teknik-og-miljoe/planlaegning-og-udvikling/struktur-udviklings-og-helhedsplaner#gennembruddet-brande-23

 

Hvem skal udfolde projektet?

Ikast-Brande Kommune har nu valgt tre tegnestuer, som sammen skal belyse både de udfordringer og muligheder som er i programmet - men også pege på det som styregruppen bag projektet ikke selv har fået øje på.

 

Tegnestuerne som i den næste fase skal bære projektet videre fra kreative ideer til konkrete forslag til arkitektur og byrum, er tegnestuerne Vandkunsten og Schönherr og et team bestående af Gründl Haahr og Lytt. Alle tre teams er blandt landets absolut bedste og mest kvalificerede til opgaven.

 

Arkitekterne mødes i Brande første gang den 21. september 2023. Her afholdes opstartsworkshop med både styregruppen og fagforvaltning for at klæde arkitekterne bedst muligt på. Derefter arbejder arkitekterne de følgende 3-4 uger på at udvikle tre visionære og kreative bud på, hvordan Gennembruddet kan se ud og ikke mindst nå det meget høje ambitionsniveau, som alle parter bag Gennembruddet, forventer.

Koncepter og forslag præsenteres for styregruppen i slutningen oktober og senere for byen. Sted og datofor præsentationen er endnu ikke fastlagt.

 

Fase 2 bliver en viderebearbejdning af den, eller de bedste ideer og projektelementer. Styregruppen har ønsket mulighed for at fortsætte en dialog med tegnestuerne, der også skal omfatte dialog med projektets mange naboer og interessenter.

 

Anlægsprojektet og den tilhørende lokalplanproces forventes at være færdigt, så første spadestik kan ske i det tidlige forår 2025.

Lokalnyt

Kommentarer

Indsendt af Jimmi Olesen (ikke efterprøvet) den ons, 13 sep 2023 - 11:46

Eddermame et spændende projekt....det bliver godt for Branditterne ..

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Chic
    Chic
  • Søby
    Søby
  • Brande Marked
    Brande Marked
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • camp24
    camp24

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    10 jun.

    Brande Marked starter

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brande Midtby
    11 jun.

    Brande Marked fortsætter med veteranbiler i hovedgaden

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brandes bymidte
    12 jun.

    Brande Marked med stort børneoptog

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brandes bymidte
    13 jun.

    Brande Marked med gratis morgenkaffe og kåring af årets brandit

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brandes bymidte
    26 jun.

    Street Art i Brande

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brande Midtby

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.