Gå til hovedindhold

Flytter værkstedet til Dørslundvej

Efter at have drevet Brande Auto & Elektro fra adressen Industrivej 14 flyttede Per Krog Jensen sin forretning til Dørslundvej 8 med første åbningsdag mandag den 7. august 2023

Af Villy Guldbrand Jensen - 

Sammen med sin mekaniker Johnny Sørensen, der har været ansat i Brande Auto & Elektro i 17 år, pakkede Per Krogh Jensen værkstedet sammen og flyttede det de få hundrede meter fra Industrivej til Dørslundvej i Brande.

- Bestseller kontaktede mig for flere år siden og fortalte at hvis jeg en gang ville sælge, var de parate til at købe, fortæller Per Krog Jensen, der dog ikke hørte fra dem i mange år.

- De har på ingen måde været påtrængende, men nu tror jeg de stod og havde brug for jorden, og så lavede vi et mageskifte, hvor de fik mit gamle værksted og jeg fik de bygninger Bestseller havde erhvervet sig tidligere på Dørslundvej.

Arealmæssigt er de to bygninger næsten ens, og der bliver plads til både autoværkstedet, som Per Krog Jensen købte af Erik Sørensen for ca. 20 år siden og elektrodelen som blev købt af Fritz Bak 5 år tidligere.

At det blev biler Per Krog Jensen skulle beskæftige sig med, stod ikke i kortene.

En uddannelse som traktormekaniker hos Brande Maskincenter tydede ellers på at det var i landbrugssektoren, hvor Per Krog Jensen også er opvokset, der skulle have været hans levevej.

Men chancen for at købe Brande Auto & Elektro betød at det blev bilbranchen der trak han opmærksomhed, og da naboforretningen Eriks Auto senere kom til salg, blev den tilkøbt, og dermed driver Per i dag en forretning med både autoværksted og elektronikafdeling.

Og fremtiden sørger den 54-årige Per Krog Jensen også for er sikret:

- Jeg har taget certificering og sikkerhedskurser i elbiler, og skal igen på kursus, så vi også kan håndtere de efterhånden mange elbiler der kører på landevejene, slutter Per Krog Jensen

 

 

På billedet ses mekaniker Johnny Sørensen og Per Krog Jensen i de nye lokaler på Dørslundvej.

Lokalnyt

Kommentarer

Indsendt af Karl Egon Mortensen (ikke efterprøvet) den tor, 17 aug 2023 - 08:16

Fantastisk værksted med den bedste service i brande

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Chic
    Chic
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • camp24
    camp24
  • Søby
    Søby
  • Brande Marked
    Brande Marked

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    11 jun.

    Brande Marked fortsætter med veteranbiler i hovedgaden

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brandes bymidte
    12 jun.

    Brande Marked med stort børneoptog

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brandes bymidte
    13 jun.

    Brande Marked med gratis morgenkaffe og kåring af årets brandit

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brandes bymidte
    26 jun.

    Street Art i Brande

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brande Midtby
    27 jun.

    Street Art i Brande

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brande midtby fra lyskryds til lyskryds

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.