Gå til hovedindhold

Tanker om budget 2023

Kasper Pauli Pedersen

Af Kasper Pauli Pedersen, byrådsmedlem og gruppeformand for Socialdemokratiet i Ikast-Brande kommune

På byrådsmødet mandag den 21. november sendte vi besparelserne i forbindelse med budget 2023 i høring.

I den forbindelse vil jeg gerne dele nogle betragtninger og refleksioner, som jeg har gjort mig sammen med min socialdemokratiske byrådsgruppe. 

Vi er tilfredse med, at der i forligskredsen har været en enighed om at søge at finde besparelserne via strukturelle greb og/eller ved at revidere opgaver, der ikke er forankret i lovgivning. 

Alternativet hertil ville jo være, at vi i langt højere grad end det er tilfældet skulle ud at spare direkte på alle vores dagtilbud, folkeskoler og plejecentre – en øvelse vi i Socialdemokratiet ikke ønsker og har arbejdet målrettet for at minimere. 

Selvom det i vidt omfang er lykkedes i indstillingerne til besparelserne er der selvfølgelig ikke nogle nemme besparelser, når man skal ud at finde 40 millioner kroner for at sikre en økonomi i driftsbalance, men det er altså en bunden opgave for økonomisk ansvarlige partier. 

Det glæder os, at der i forligskredsen har været vilje til at sikre, at budget 2023 fremskrives med fuld demografi for vores børn, ældre og psykiatri og handicap området, det sidste på trods af, at der ikke var sikret midler hertil i økonomiaftalen og vi dermed skulle finansiere det fulde beløb selv. 

Det var og er afgørende for Socialdemokratiet, at ressourcerne følger med, når der bliver flere børn, ældre, og behovet stiger for nogle af vores allermest sårbare borgere på psykiatri- og handicapområdet i årene fremover.

Der er flere af punkterne i besparelseskataloget, der allerede har givet anledning til dialog og idéer rundt omkring lokalt, hvor strukturændringer eventuelt vil blive realiseret, herunder lukningen af Blåhøj skole og flytningen af rehabiliteringen på Dybdalsparken.

Jeg vil gerne gøre det fuldstændigt klart, at vi vil gå konstruktivt ind i en dialog med alle berørte og lokalsamfund. 

Det er også min klare opfattelse, at der er bred konsensus herom i forligskredsen, og så skal vi jo tage de politiske drøftelser det giver anledning til, når eventuelle idéer bliver mere konkrete. En sådan diskussion må og skal selvfølgelig stå i relation til et samlet blik på vores driftsøkonomi i kommunen. 

Nu ser vi frem til de høringssvar, der skal bidrage til at kvalificere den endelige beslutning på byrådsmødet i december - selvfølgelig kan man skrive, at man er imod, at der spares penge, men det er desværre ikke de realiteter, vi kommunalpolitikere står midt i, og derfor håber jeg at se høringssvar, der også forholder sig til den virkelighed.

LÆSERBREV

Kommentarer

Indsendt af Per Abildskov (ikke efterprøvet) den tor, 1 dec 2022 - 07:27

Kære Kasper, I svigter Engesvang i den grad ved IKKE at føre Dybdalsparken tilbage til et plejecenter. I svigter jeres eget mantra om nærhed og en værdig alderdom. Dybdalsparken som er er blevet renoveret for mere end 7 Mio kr. over en årrække og sidst med et nyt tag for to år siden, er jo ikke bare en Rehabilitering, det er et aktivitetscenter for Engesvang. Her mødes Pensionistforeningen, Krolf, Madlavning for mænd, Kortklubber, Billard, Porcelænsmaling og andre ting. Hvor skal de nu være henne ??? Generationen før os der blir 70 år sælger deres huse og flytter i en af de utallige mindre lejeboliger som flere driftige folk har bygget og de ligger alle i nærheden af Dybdalsparken, hvor de så går til aktiviteter. Her kunne med fordel udvides med en Restaurant/Café hvor man kunne komme og spise. Der kunne omkring Dybdalsparken laves et fint Oldekolle miljø, hvis man ville. Nu vil man i stedet  afvikle en gæld på 16 Mio kr. og sælge det hele til højest bydende. Alt dette fordi man i centraliseringens navn har forbygget sig. Vi ældre er blevet bønder i et skakspil, der kan flyttes med efter Politikernes forgodtbefindende og om nødvendigt ofres på besparelsernes alter. 

Med venlig hilsen, Per Abildskov, Engesvang. 

 

 

 

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Brande Højskole
    Brande Højskole
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • BGU
    BGU
  • Oplevelser i remisen
    Oplevelser i remisen
  • Agroland
    Agroland
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Familie & Samfund
    Familie & Samfund
  • Affaldsindsamling
    Affaldsindsamling
  • Sogneaften
    Sogneaften
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • SIM Brande
    SIM Brande
  • Billedegudstjeneste
    Billedegudstjeneste
  • Brande Camping
    Brande Camping
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    02 apr.

    Åbningsfest i Søby Brunkulsmuseum

    Arrangør: Søby Brunkulsmuseum
    Sted: Søby Brunkulsmuseum, Brunkulsvej 29, Søby, Herning
    08 apr.

    Billedgudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Jesper R. Jespersen og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke
    09 apr.

    Social profil i Give Steel - foredrag i Kræftens Bekæmpelse Ruskjærholm

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande (Se annonce i FOCUS uge 4)
    Sted: Kræftens Bekæmpelse, Ruskærvej 19, Bording
    09 apr.

    Ønskekoncert i Remisen med Sacha Dupont

    Arrangør: Remisen Brande
    Sted: Remsien Brande
    14 apr.

    Familie & Samfund holder modeshow med Chic på Danhostel i Brande

    Arrangør: Familie & Samfund
    Sted: Danhostel i Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.