Skip to main content

Foreningslivet drukner i bureaukratiske regler

Carsten Kissmeyer

Af Carsten Kissmeyer (V), folketingskandidat i Region Midt- og Vestjylland

Foreninger er en indgroet del af den danske demokratiske tradition. Hver dag arbejder foreningslivets ildsjæle for at skabe de bedst mulige rammer for alle de borgere i Midt- og Vestjylland, der vil være en del af noget større. Bidrage til fællesskabet. Få nye venner.

Men de midt- og vestjyske foreningers levedygtighed trues af bureaukratiske regler. Taekwondo-kampen og spejderturen forudsætter nemlig, at man sætter sig ind i omfattende og bøvlede GDPR- og skatteregler.

Udover at foreningerne drukner i bureaukrati og indberetninger, når de afholder aktiviteter, oplever flere foreninger også stigende gebyrer. Bankerne er nemlig pålagt lovgivning, som skal bekæmpe økonomisk kriminalitet, hvidvask og terrorfinansiering. Og det går fejlagtigt udover foreningerne.

Venstre har flere gange forsøgt at råbe regeringen op med flere konkrete løsninger på disse problemer. Men regeringen sidder på hænderne, og det nytter ikke noget, når vores foreningsliv i Midt- og Vestjylland er på randen til forsvinde i den form, vi altid har kendt.

I Venstre vil vi imødekomme den berettigede kritik fra foreningslivet. Det vil vi gøre ved blandt andet at lette og digitalisere processen ifm. indhentning af tilladelser til arrangementer samt undersøge muligheden for at indføre en ”foreningsjournal”, der skal gøre det nemt for foreninger at opbevare deres oplysninger i banken eller skifte bank.

Foreningslivet er en hjørnesten i den danske kultur. Grundlovens § 78 sikrer retten til at forene os og beskytter foreninger imod, at staten blander sig. Så jeg synes, at vi skal værne om foreningslivet og ikke mindst Grundloven – for lige nu ser det ud til, at statens bureaukratiske jungle leder vores foreninger på vildspor. 

LÆSERBREV

Kommentarer

Submitted by Jan Vestergaar… (not verified) on Thu, 27 Oct 2022 - 07:17

Jamen, Carsten: Det er da et problem, der har stået på i årevis. Også i tiden med en Venstre-regering og i din tid som Venstre-borgmester! Ellers er jeg helt enig med dig, men dit forslag om mere digitalisering er jeg uenig i. Som stadig meget aktiv foreningsleder ser jeg netop den øgede digitalisering som et af de største problemer.

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • camp
    camp

    Kalender

    22 Nov.

    Julemarked på Bavnehøj

    Arrangør: Aktivitetscentret Bavnehøj
    Sted: Aktivitetscentret Bavnehøj
    23 Nov.

    Brande Citys julemesse

    Arrangør: Brande City
    Sted: Remisen Brande
    23 Nov.

    Julemarked i Brande Baptistkirke

    Arrangør: Brande Baptistkirke
    Sted: Brande Baptistkirke
    26 Nov.

    Spaghettigudstjeneste for børn og sultne sjæle

    Arrangør: Præsterne og Aktivitetsudvalget
    Sted: Brande Kirke og Sognegården
    26 Nov.

    Generalforsamling i Blåhøj Energiselskab

    Arrangør: Blåhøj Energiselskab AMBA
    Sted: Blåhøj Hallen

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.