Gå til hovedindhold

Venstre vil have et sundhedsvæsen, der sætter borgeren i centrum

Carsten Kissmeyer

Af Carsten Kissmeyer (V), folketingskandidat i Midt- og Vestjylland.

Årelange ventetider er blevet hverdag for mange borgere i Midt- og Vestjylland. På Regionshospitalet Viborg er der så meget pres på kapaciteten, at man må undlade at operere patienter, hvis deres indgreb kræver fuld narkose. Alt for mange må gå rundt med smerter og bliver nødt til at tage store mængder smertestillende medicin for at få hverdagen til at hænge sammen. Det er ærlig talt ikke godt nok.

Der er desværre intet nyt i, at det danske sundhedsvæsen er under pres. Derfor har Venstre i tre år med hiv og sving forsøgt at få den socialdemokratiske regering til at forhandle en sundhedsaftale på plads. Den fik vi i foråret, og den tager langt om længe livtag med nogle af de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsenet, fordi Venstre fik sat klare aftryk på aftalen. Men vi er langt fra i mål med at styrke sundhedsvæsenet.

Jeg vil have et sundhedsvæsen i verdensklasse, hvor patienten er vigtigere end systemet. Venstre har tidligere sikret, at du kan komme i privat behandling, hvis det offentlige ikke kan løfte opgaven. Vi har givet patienterne rettigheder. Vi har nedbragt ventelister og mere til. Men under den socialdemokratiske regering er udviklingen gået den gale vej. Patientrettighederne er blevet udvandet, behandlingstiderne er løbet løbsk, og systemet er blevet sat før patienten.

Jeg vil sørge for, at sundhedsvæsenet får en indsprøjtning af gode hoveder og hænder. I Venstres finanslovsforslag har vi afsat 1 mia. kr. til sygehusene, så vi kan banke ventelisterne ned. Pengene kan eksempelvis bruges som tillæg til ekstravagter på sygehusene eller til at udnytte kapaciteten på privathospitaler og privatklinikker. I den forbindelse er det vigtigt at have opmærksomhed på den samlede kapacitet på tværs af den private og offentlige sektor, så vi samlet får flere af de hænder, vi mangler, f.eks. anæstesisygeplejersker.

Sundhedspersonalet i Midt- og Vestjylland er under pres, men yder alligevel en kæmpe indsats hver dag. De har brug for en håndsrækning. Den er jeg klar til at give. Jeg vil arbejde hårdt for at styrke vores sundhedsvæsen. Til gavn for både patienterne og de ansatte.

LÆSERBREV

Kommentarer

Indsendt af Jan Pedersen (ikke efterprøvet) den tor, 13 okt 2022 - 17:22

Well Carsten... Dét lyder som noget vi har ventet på i mange år.... Tænk, at det er lykkedes en socialdemokratisk regering, at køre hele sundhedsvæsenet i sænk på blot 1 enkelt regeringsperiode. Hvem sad forresten for bordenden de forgående regeringsperioder ?

Indsendt af Jens Peder Nielsen (ikke efterprøvet) den fre, 14 okt 2022 - 08:52

Hr Kissmeyer Nu har vi ikke hørt noget fra dig siden du kom i folketinget, men nu er du sandlig på banen. Du burde bruge hele dit reklame show i Ikast, da du stadig bliver husket i Brande for kommunesammenlægning, da fik du virklig hønen med guldæget raget til dig. Pludselig var det ikke fin nok ,at være borgmester og så fik du din lærling til, at overtage jobbet. Sidst men ikke mindst bør du lade en ung politiker overtage, du må da kunne få Arne Pension

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Vestjylland Forsikring
    Vestjylland Forsikring
  • Billedgudstjeneste
    Billedgudstjeneste
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen
  • Uhre Udviklingsråd
    Uhre Udviklingsråd
  • Gospel
    Gospel
  • Drantum
    Drantum
  • Drantum Forsamlingshus
    Drantum Forsamlingshus
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Brande
    Brande
  • Brande Antenenforening
    Brande Antenenforening
  • Ophav
    Ophav
  • BGU
    BGU
  • Blåhøj Energiselskab
    Blåhøj Energiselskab
  • Røde Kors
    Røde Kors

    Kalender

    23 feb.

    Bankospil i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    24 feb.

    Generalforsamling i Brande Antenneforening

    Arrangør: Brande Antenneforening
    Sted: Hotel Dalgas Brande
    24 feb.

    Generalforsamling Uhre Købmandsgaard og Uhre Udviklingsråd

    Arrangør: Uhre Udviklingsråd og Uhre Købmandsgård
    Sted: Uhre Købmandsgård
    24 feb.

    Brande Antenneforening afholder generalforsamling

    Arrangør: Brande Antenneforening
    Sted: Hotel Dalgas Brande
    25 feb.

    Røde Kors Brande afholder generalforsamling

    Arrangør: Røde Kors Brande
    Sted: Sognegården i Brande

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.