Gå til hovedindhold

Hvad der end sker: Bliv væk fra vort kvarter

Henrik Kraglund

Sådan skrev Peter Belli. Og det er jo det, I beboere på Enkehøj og Feddet mener, når I med jeres tvetungede tale står bag Pia Mondrup, som skriver: Velkommen til et lækkert område – velkommen til Christiansminde. For I ønsker ikke dem ikke. Jeres egoisme og selviskhed gør rigtig mange kede af det, fordi I reelt set slukker boligdrømme.

Det gør I, når I sammen med den konservative bankdirektør Henrik Overgaard peger på, at der for at etablere byggemodning og sidenhen boligbyggeri på Christiansminde skal etableres en byggevej, som I udmærket ved ikke er gennemførlig i moderne tid. Ekspropriation af jord til byggevejen - jord, som ejeren ikke vil af med og tillige forhandlinger med Bane Danmark og kommunen om overtagelse af Den Skæve Bane! Hvad er det dog for en planet, I og Overgaard har taget ophold på?

Da I købte jeres boliger/byggegrunde, vidste I jo fra førstedagen, at I skulle respektere en lyst servitut om trafik ad Enkehøj-vejen til Enkehøj Øst, altså Christiansminde. Jeres ejendomme er ALLE pålagt denne servitut. Det er I ligeglade med. Det respekterer I ikke! I har dog ingen ret til at forhindre færdsel ad Enkehøj-vejen til Christiansminde. I kan ikke engang forsinke igangsættelsen, fordi der vil være massiv politisk opbakning til at overholde de spilleregler, som gælder i dag og som gjaldt dengang, I købte jeres matrikler.

Henrik Overgaards rolle er uforståelig. Bankdirektøren har i valgkampen råbt og skreget på byggegrunde. Det klinger hult. Han vil principielt gerne finansiere byggerierne (må man formode), men næppe for dem, som gerne vil bo på Christiansminde – hvis de altså insisterer på at køre ind ad Enkehøjvejen. Bankdirektøren har jo sine principper, har han gjort det klart, bl.a. ved på sit første byrådsmøde at udtale, at han er principielt imod centralisering. Et temmelig godt udgangspunkt for en ansættelsessamtale med en snarlig ny ejer af Handelsbanken – og det bliver en ejer, som er stor tilhænger af centralisering.

Jeg vil opfordre beboerne på Enkehøj og Feddet til at udvise imødekommenhed og respekt for lov og regler. Prøv dog på en pæn måde at bidrage til en løsning, som alle vil kunne acceptere og drop så den skingre retorik, som I har præsteret de seneste 6-8 måneder. Det bliver en træls periode i etableringsfasen af Christiansminde, men pludselig er udbygningen af Christiansminde færdig, og så vil I sammen med jeres nye naboer kunne glæde jer over at bo et dejligt sted.

Henrik Kraglund

Gunvorsvej Syd 10

LÆSERBREV

Kommentarer

Indsendt af Rune Hartkopf (ikke efterprøvet) den man, 28 feb 2022 - 10:38

Hej Henrik

Det er med stor undring at vi ser til mens man beslutter at gå efter en løsning der kræver expropiration af folks haver, gør huse ulovligt placeret (hvis man da tager trafiksikkerhed alvorligt og vil komme i nærheden af ambitionerne for en fordelervej som fremført i Strukturplan Brande Syd, der mangler kun 10-12 meter vejmatrikel hvor der allerede er asfalt!)

Derudover er Enkehøjvejen uden ordentlig vejkasse, øger trafik vil resultere i store vedligeholdelsesudgifter (også for vores nye Naboer på Christiansminde der vil skulle betale deres part)

Det undre også at man ikke går i dialog med ejerne af vejen? (Og at man lader folk reservere grunde så lang til før der er styr på lokalplan og vejføring)

Vejforbindelse som du refererer til i Enkehøj servitut skulle muliggøre at Andreas kunne bygge 5-6 huse på den anden side af broen (ikke en hel bydel!)

Hvis vejen der er tegnet ind i Lokalplan 323 (Hyvild Øst) gennemføres vil udvidelse af Enkehøjvejen og den nye bro være spild af 7 mil kr (og gøre trafiksikkerheden dårligere for alle inklusiv vores kommende naboer på Christiansminde)

Tak til de politikere der har brugt energi på at sætte sig ind i sagen og som tør stå imod - som fx Henrik Overgaard.

Vi vil gerne i dialog med både Fink og de nye naboer så vi kan få den bedste løsning for alle parter.

Mvh. Rune Hartkopf
(På vejne af grundejerforeningerne Enkehøj og Feddet)

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Agroland
    Agroland
  • Brande Vandværk
    Brande Vandværk
  • Meny
    Meny
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen
  • Brande
    Brande
  • Gospel
    Gospel
  • Uhre Udviklingsråd
    Uhre Udviklingsråd
  • Blåhøj Energiselskab
    Blåhøj Energiselskab
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • BGU
    BGU
  • Meny Sdr. Omme
    Meny Sdr. Omme
  • Ophav
    Ophav
  • Røde Kors
    Røde Kors
  • Billedgudstjeneste
    Billedgudstjeneste
  • Drantum
    Drantum

    Kalender

    24 feb.

    Brande Antenneforening afholder generalforsamling

    Arrangør: Brande Antenneforening
    Sted: Hotel Dalgas Brande
    24 feb.

    Generalforsamling i Brande Antenneforening

    Arrangør: Brande Antenneforening
    Sted: Hotel Dalgas Brande
    24 feb.

    Generalforsamling Uhre Købmandsgaard og Uhre Udviklingsråd

    Arrangør: Uhre Udviklingsråd og Uhre Købmandsgård
    Sted: Uhre Købmandsgård
    25 feb.

    Røde Kors Brande afholder generalforsamling

    Arrangør: Røde Kors Brande
    Sted: Sognegården i Brande
    26 feb.

    Ekstraordinært generalforsamling i Blåhøj Energiselskab

    Arrangør: Blåhøj Energiselskab
    Sted: Blåhøj Energiselskab, Sdr. Ommevej 38, Blåhøj

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.