Gå til hovedindhold

Hvor mener du, at testvindmøllen passer bedst ind i omgivelserne?

Siemens Gamesa og Uhre Windpower vil flytte en 197 meter høj testvindmølle fra testcenter Østerild til et fredeligt naturområde i Sandfeld. På lidt længere sigt ønskes der også opført et P2X-anlæg ved siden af testvindmøllen. Forslaget er ikke populært i Sandfeld-området, hvor der er indsamlet ca. 250 underskrifter mod placeringen af testvindmøllen.

Hører VE-industri hjemme i naturen eller i industrikvarteret?

Siemens Gamesa ønsker fortsat at bruge den ca. 10 år gamle testvindmølle til at udføre tests på.

Det er derfor nærliggende at placere den i Siemens Gamesas ”forhave” ved fabrikken i Brande, hvor testvindmøllen og det kommende P2X-anlæg indgår langt mere harmonisk i omgivelserne.

Der står p.t. en 20 år gammel vindmølle ved fabrikken på Borupvej i Brande. Den kun 77 meter høje mølle er tydeligvis ikke længere repræsentativ for de store og potente vindmøller, som Siemens Gamesa fremstiller.

Det er derfor helt oplagt at udskifte den lidt fesne mølle med testvindmøllen. Med den meget iøjnefaldende placering langs motorvejen vil testvindmøllen fremstå som et tydeligt og imponerende vartegn for en af Brandes største og vigtigste virksomheder.

Desuden vil det kommende P2X-anlæg passe godt ind i dette område, der i forvejen er domineret af industri, jernbane, motorvej og vindmøller.

Højden på 197 meter burde ikke være et problem, idet modekoncernen Bestseller for få år siden, uden problemer, fik tilladelse til at bygge et op til 320 meter højt tårn/hus (Bestseller Tower & Village) ved motorvejen, kun 1.500 meter mod øst.

Der er absolut ingen grund til at spolere det fredelige naturområde ved Sandfeld, når testvindmøllen og det kommende P2X-anlæg tydeligvis indgår langt mere harmonisk i de industriprægede omgivelser.

 

Carsten Dreisig Hansen og Marianne Nielsen,

Blåkærvej 6,

Kibæk

LÆSERBREV

Kommentarer

Indsendt af Stig rask (ikke efterprøvet) den man, 31 jan 2022 - 14:50

Den er grim, den støjer, den forurener og det er industri så helt klart hører alle møller til i industrikvarterer.- ikke i naturen ikke på havet.  Men hvilken værdi har en 10 år gammel møller som testmølle udover selvfølgelig at den kan malke støttekroner???

Indsendt af Annemette Laursen (ikke efterprøvet) den man, 31 jan 2022 - 14:53

Det siger vist næsten sig selv. Det er synd og skam at sætte den i vores fantastiske natur når vi har industri der rager op ad landskabet som møllen nemt kan stå side om side med. 

Med Venlig Hilsen Annemette 

Indsendt af Stine Dahlstrø… (ikke efterprøvet) den man, 31 jan 2022 - 22:37

Den hører selvfølgelig IKKE til i et fredeligt naturområde. Visuelt vil den være en katastrofe for området, men endnu værre er støjen fra den her mølle. Hvis den her mølle sættes op i et fredeligt naturområde, vil det ikke længere være muligt at få de oplevelser naturen har at byde på. Det er kun den naturlige stilhed der kan underbygge de oplevelser du kan få her.
Mvh Stine Dahlstrøm Laursen

Indsendt af Per Sander (ikke efterprøvet) den ons, 2 feb 2022 - 13:23

Rigtig fint at placerer den ved Siemens som deres vartegn.

Det giver rigtig god mening med en placering i et industriområde, fremfor vores større uforstyrrede natur område. 

Vi skal støtte op om Siemens og alle de arbejdespladser de bidrager med til kommunen, men det skal ikke være på bekostning af naturen. Det tænker jeg heller ikke er i Siemens interesse. 

 

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Uhre Udviklingsråd
    Uhre Udviklingsråd
  • Drantum
    Drantum
  • Agroland
    Agroland
  • Meny
    Meny
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen
  • Billedgudstjeneste
    Billedgudstjeneste
  • Meny Sdr. Omme
    Meny Sdr. Omme
  • Ophav
    Ophav
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Blåhøj Energiselskab
    Blåhøj Energiselskab
  • Gospel
    Gospel
  • Brande Vandværk
    Brande Vandværk
  • Røde Kors
    Røde Kors
  • Brande
    Brande
  • BGU
    BGU

    Kalender

    25 feb.

    Røde Kors Brande afholder generalforsamling

    Arrangør: Røde Kors Brande
    Sted: Sognegården i Brande
    26 feb.

    Ekstraordinært generalforsamling i Blåhøj Energiselskab

    Arrangør: Blåhøj Energiselskab
    Sted: Blåhøj Energiselskab, Sdr. Ommevej 38, Blåhøj
    26 feb.

    Koncert med OPHAV i Brande Kirke

    Arrangør: Brande Menighedsråd
    Sted: Brande Kirke
    02 mar.

    Foredrag "Håndarbejde som sundhedsfremme!"

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Brande IF`s Klubhus Ågade 2 Brande
    04 mar.

    Billedgudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Eunjin Ko Dey og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.