Gå til hovedindhold

Det Grønne Plus vandt konkurrencen om Præstelundskole grunden

På byrådets sidste møde i denne byrådssamling mandag aften fik Brande en fantastisk gave. Byrådet skulle nemlig kåre en vinder af kon­kurrencen om at udvikle de knap 32.000 m2, som i dag udgør Præstelundskolen og skolens omgivelser. Og valget faldt på et team af lokale kræfter.

“Det er med stor stolthed og glæde vi erfarer, at byrådet har udvalgt os som vindere af opgaven med at skabe et nyt og spændende boligområde i Brande Midtby og der­med sikre, at Præstelundskolens kulturarv bliver en del af det kommende projekts DNA”, udtaler Mads Ruglykke, som er projektansvarlig for vinderteamet, — et team, der har AAA United i ryggen, som er en del af Heartland-kon­cernen, der blandt andet ejer Bestseller A/S.

Passionen for projektet kommer helt naturligt, da flere i teamet selv har gået på Præstelundskolen. “Vi har et ønske om at skabe et fællesskab i byen med et projekt, som tager udgangspunkt i fortiden men rækker langt ind i fremtiden og som både byen og vi derfor kan være stolte af”, fortæller Mads Ruglykke.

DET GRØNNE PLUS

Projektet bærer titlen DET GRØNNE PLUS, hvor DET GRØNNE er rekreativ natur, vandhåndte­ring, klimasikring, nyttehaver og en gå- løbe- og cykelrute, som også beboerne på Brandlundpar­ken vil kunne få glæde af. PLUS er udtryk for at alt, hvad der laves på grunden, skal skabe ekstra værdi for Brande — alt skal være PLUS. Samtidig er DET GRØNNE PLUS en spænden­de måde at lave en geografisk opdeling af bolig­områderne på. Der vil blive bygget seniorboliger med haverum, en “seniorgård” med gårdrum, lejligheder og — tættest på Brande Hallerne og Brande Stadion — studieboliger.

Alle boligformer som vil bære præg af fælles­skab og fælles faciliteter, og derved hjælpe til i kampen mod ensomhed blandt både unge og ældre. Centralt for projektet er at bevare og tilpasse de gamle historiske gymnastiksale, som vil komme til at indehol­de ca. 800m2 fælleshus og orangeri. Ambitionen er et fælleshus, som vil komme til at danne ramme om alt fra yoga til fællesspisning. Det vil blive akkompagneret af et stort grønt samlingspunkt med plads til nytteha­ver, legepladser, bålpladser med mere. Endelig vil der midt på grunden blive skabt et rekreativt grønt område, som skal binde by, natur og naboer sammen.

Læs mere i næste udgave af Brande Bladet.

Lokalnyt

Kommentarer

Indsendt af Jan Vestergaar… (ikke efterprøvet) den tir, 21 dec 2021 - 08:33

Hold da op, det lyder rigtig positivt. Til lykke til Mads og compagni.

Indsendt af Jette Sørensen (ikke efterprøvet) den tir, 21 dec 2021 - 11:33

Det var en helt fantastisk gave til Brande. Hvor er det godt vi har så mange ildsjæle og Bestseller. Bliver spændende at følge. Stort tillykke Det Grønne PLUS

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Meny Sdr. Omme
    Meny Sdr. Omme
  • Brande Vandværk
    Brande Vandværk
  • Blåhøj Energiselskab
    Blåhøj Energiselskab
  • Røde Kors
    Røde Kors
  • Gospel
    Gospel
  • Billedgudstjeneste
    Billedgudstjeneste
  • Uhre Udviklingsråd
    Uhre Udviklingsråd
  • Brande
    Brande
  • Agroland
    Agroland
  • BGU
    BGU
  • Drantum
    Drantum
  • Meny
    Meny
  • Ophav
    Ophav
  • BGU
    BGU
  • Brande Vandværk
    Brande Vandværk
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen

    Kalender

    25 feb.

    Røde Kors Brande afholder generalforsamling

    Arrangør: Røde Kors Brande
    Sted: Sognegården i Brande
    26 feb.

    Ekstraordinært generalforsamling i Blåhøj Energiselskab

    Arrangør: Blåhøj Energiselskab
    Sted: Blåhøj Energiselskab, Sdr. Ommevej 38, Blåhøj
    26 feb.

    Koncert med OPHAV i Brande Kirke

    Arrangør: Brande Menighedsråd
    Sted: Brande Kirke
    02 mar.

    Foredrag "Håndarbejde som sundhedsfremme!"

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Brande IF`s Klubhus Ågade 2 Brande
    04 mar.

    Billedgudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Eunjin Ko Dey og Arne Holst-Larsen
    Sted: Brande Kirke

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.