Skip to main content

10 valgmuligheder ved kommunalvalget

Når vælgerne i Ikast-Brande Kommune skal sætte deres kryds ved kommunalvalget 16. november, bliver der 10 forskellige lister og partier at vælge imellem. Det er et mere end ved valget i 2017, endda selvom 3 af partierne fra dengang ikke stiller op i år.

Hverken Liberal Alliance, Radikale Venstre eller Ismail Yalcins enmandshær, Den Social-Liberale Liste, er således at finde på stemmesedlen i år.

Det er derimod Nye Borgerlige, Enhedslisten, Kristendemokraterne og nyskabelsen Frihedslisten, der har arvet Den Social-Liberale Listes listebogstav "Æ".

Listens to kandidater er Kirsten Merrild fra Nr. Snede og Elisabeth Muhlig fra Brande, mens Charlotte Kold fra Engesvang er eneste kandidat for Enhedslisten, der senest stillede op ved kommunalvalget i Ikast-Brande i 2013. Dengang i øvrigt med Socialdemokratiets nuværende gruppeformand, spids- og borgmesterkandidat, Kasper Pauli Pedersen, blandt kandidaterne.

Nye Borgerlige stiller også med 2 kandidater: Bruno Ostenfeldt Jensen, Ejstrupholm og Tommy Høgh Vestergaard, Ikast, mens Kristendemokraterne har hele 7 kandidater til at supplere spidskandidat Jens Erik Skals fra Ejstrupholm.

Med 16 kandidater stiller byrådets p.t. største parti, Venstre, med det største kandidatfelt efterfulgt af Socialdemokratiet med 14, Det konservative Folkeparti med 12, Dansk Folkeparti med 11 og Fælleslisten med 9.

Ialt kan vælgerne vælge og vrage mellem 77 kandidater, hvoraf 28 er kvinder.

Der er anmeldt tre valgforbund: Et mellem Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, et mellem Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige og et mellem De konservative, Fælleslisten og Kristendemokraterne, mens Venstre og Frihedslisten som de eneste står udenfor de valgtekniske samarbejder.

Politik

Kommentarer

Submitted by Charlotte Kold (not verified) on Tue, 5 Oct 2021 - 08:43

For en god ordensskyld vil jeg lige understrege, at jeg stillede op til sidste kommunalvalg i Silkeborg.
Venligst Charlotte Kold
Enhedslisten Ikast-Brande

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Camp
    Camp
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper

    Kalender

    26 Nov.

    Spaghettigudstjeneste for børn og sultne sjæle

    Arrangør: Præsterne og Aktivitetsudvalget
    Sted: Brande Kirke og Sognegården
    26 Nov.

    Generalforsamling i Blåhøj Energiselskab

    Arrangør: Blåhøj Energiselskab AMBA
    Sted: Blåhøj Hallen
    28 Nov.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anne Dolmer og Aktivitetsudvalget
    Sted: Sognegården i Brande
    29 Nov.

    Julemarked i Thyregod

    Arrangør: Thyregod Fritidscenter og Thyregod spejderne og Thyregod Skole/FJUK
    Sted: Thyregod Hallen
    30 Nov.

    Familiegudstjeneste i Uhre Kirke

    Arrangør: Sognepræst Rie Mortensen og Uhre Menighedsråd
    Sted: Uhre Kirke

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.