Gå til hovedindhold

Street art indtager Brande

I den kommende weekend lægger Brande gader og torv til den første internationale festival for gadekunst i Danmark, International StreetArt Festival. Her dyster 15 danske og internationale gadekunstnere om at skabe det bedste kunstværk på byens torv og gader, mens tilskuerne helt tæt på kan følge kunstnernes teknikker, strategier og processer - alt det, der gør gadekunst til en unik oplevelse.

- Især de tredimensionelle malerier er en fantastisk og spændende oplevelse at følge, fortæller Henrik Kraglund, del af styregruppen i Lions Brande, der står bag den nye festival, International StreetArt Festival i Brande.
Ifølge Henrik Kraglund er det langt fra tilfældigt, at det netop er Brande, som tager initiativ til en festival for gadekunst:

- Med de berømte gavlmalerier har Brande en lang og stolt tradition for at bringe kunsten ud i byen - derud, hvor folk befinder sig. Det er en del af byens dna at gå nye veje og skabe opsigtvækkende kunst i det offentlige rum.

Desuden har Brande oplevet, hvad kunst kan føre med af debat, engagement og opmærksomhed - også ud over landets grænser, når man bringer den ud af de vante rammer på museer og udstillingssteder. På trods af den oprindelige skepsis over gavlmalerierne tilbage i 1968, så er de i dag en uundværlig del af byen, som har medvirket til at markere og manifestere Brande, og som stadig tiltrækker mange gæster til byen, siger Henrik Kraglund.

Lions Brande håber, at det samme vil gøre sig gældende for den nye street art-festival, som er ganske gratis for publikum at overvære.

Læs alt om festivalen i det 16 siders tillæg, der følger med dagens udgave af Brande Bladet.

Kultur

Kommentarer

Indsendt af Lene Severinsen (ikke efterprøvet) den tor, 9 jul 2015 - 08:09

Hvor længe bliver de imponerende billeder ved at være - kan vi se dem i denne weekend den 11.-12. juli 2015?

Indsendt af Betty Sørensen (ikke efterprøvet) den man, 31 jul 2017 - 15:17

Kan man stadig se de smukke malerier på torvet.??

MVH. Betty Sørensen

Indsendt af Brande Bladet (ikke efterprøvet) den tir, 1 aug 2017 - 08:24

Ja de kan stadigvæk ses.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • camp 36
    camp 36
  • Forum Brande
    Forum Brande
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Agroland
    Agroland
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Takkeannonce
    Takkeannonce

    Kalender

    10 sep.

    På tur til Indien. Foredrag med Hanne Folmer og Svend Erik Hansen

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    14 sep.

    Forum Brande offentligt møde

    Arrangør: Forum Brande
    Sted: Auditorium Artium Brande
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.