Gå til hovedindhold

Franch Rasmussen død

Af Astrid Vestergaard

Journalist Franch Rasmussen, Brande, er død, 80 år.
Han var i 23 år lokalredaktør for Herning Folkeblad i Brande, og han var en dygtig allround-skribent, som havde sine meningers mod, og som satte sig grundigt ind i tingene, før han skrev en artikel.
Han blev født på en gård ved Kølkær, gik i Kølkær Skole, fik sin realeksamen og emigrerede til Canada i april 1956.
Her arbejdede han bl.a. som opmåler, med smeltning af aluminium, som landarbejder og som cellulose- og savværksarbejder.
Han lod sig efterfølgende hverve til den canadiske hær og blev statsborger, inden han blev udsendt til efterkrigstidens Tyskland.
Alt i alt blev det til knap ni år, inden Franch Rasmussen vendte hjem til Danmark.
I en alder af 77 år debuterede han som forfatter og udgav bogen ”Fra Midtjylland til Canada og Tyskland”. Der var tale om en selvbiografisk fortælling.
Franch Rasmussen var en god fortæller. Folk omkring ham blev hurtigt fanget af hans fortællinger, når han gik i gang med at berette om alle de spændende oplevelser, han havde haft.
Han levede livet fuldt ud til det sidste, hvor han blev ramt af uhelbredelig sygdom og døde kort efter.
Franch Rasmussen kom ofte på Vagns Krostue i Brande for at rafle, og han var også en flittig gæst i den lokale billardklub.
Hans kone, Edith, som var fra Brande, døde for ca. 10 år siden. Parret havde ingen børn, men Franch Rasmussen fik to børn, inden han mødte Edith.
Han efterlader sig sønnen Benny, som bor i Brande, og datteren Iris, som bor i Tyskland.

Lokalnyt

Kommentarer

Indsendt af Ivan Zülow Laursen (ikke efterprøvet) den tor, 19 nov 2015 - 09:39

Det var med sorg, jeg læste om Franchs død.
Vi var skolekammerater fra Ikast Skole, og har holdt en kontakt siden.
Jeg ville invitere ham til min fødselsdag, og læser så, at han er afgået ved døden.
Æret være hans minde.
En hilsen sender jeg til hans bror og søster.
Ivan

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Takkeannonce Brian Nielsen
    Takkeannonce Brian Nielsen
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • BGU
    BGU
  • Sten Jensen
    Sten Jensen
  • Cut 31
    Cut 31

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.