Gå til hovedindhold

Byggeriet af Artium bliver foreviget

Under byggeriet af Artium skolen fulgte en af de nærmeste naboer, Jan Svendsen på Engvang, byggeriet meget nøje. Det skete ved at tage et foto hver uge fra spadestik til ibrugtagelse.

De 91 fotografier er tidligere udgivet på en plakat, og nu er de enkelte fotos blevet udstillet på Artium. Efter et års bøvl med at finde en dato til fernisering, lykkedes det i torsdags i forbindelse med skolens markedsdag.

Kunstmaler Finn Birkelund, som er medlem af Ikast-Brande Kommunes kunstråd, havde hørt om fotografierne og plakaten.

- Jeg syntes, det ville være en god idé at udstille de enkelte fotos på skolen, og kunstrådet gik med til forslaget, siger Finn Birkelund.

Jan Svendsen havde i forvejen foræret fotografierne til skolen, som blandt andet har gemt dem i en tidsboks om skolen. Han gav lov til at trykke fotografierne, og kunstrådet betalte for trykningen hos GripSign i Brande. Der er bortset fra Brande Billedtæppet næppe andre kunstværker eller udsmykninger i Brande, som omfatter 91 forskellige motiver.

- Egentlig har jeg ideen fra kunstmaler Niels Ejnar Rust, som under sit ophold i Norge med jævne mellemrum gennem et helt år malede det samme motiv, fortæller Jan Svendsen, som også under sit arbejde på en højskole gik samme tur med eleverne hver dag for at opleve årstidernes gang.

- Selv brugte jeg ideen første gang i 2008, da jeg udgav ”52 tekster krydser dit liv”. Gennem et år tog jeg et foto hver fredag fra Engvang, dengang vi havde rådhuset som nabo i Centerparken. Da byggeriet af den ny skole begyndte, gennemførte jeg samme proces med et foto hver uge fra samme position, siger Jan Svendsen.

Skoleleder Susanne Rasmussen oplyser, at skolens elever ofte betragter fotografierne som en del af deres hverdag.

- Når vi på skolen har besøg fra andre kommuner, så bliver fotografierne mødt med stor interesse. Gæsterne er imponerede over, at vi på sådan en spændende måde kan skildre byggeriet, siger Susanne Rasmussen.

På billedet ses Finn Birkelund og Jan Svendsen ved væggen der er prydet af de 91 fotos fra byggeriet af Artium.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • camp 32
    camp 32
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Biomar
    Biomar
  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden

    Kalender

    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.