Gå til hovedindhold

Butikstyverier stiger eksplosivt – politi og retssystem kan ikke følge med

Politi

Over 27.000 butikstyverier blev anmeldt i Danmark i 2025. Det svarer til 74 om dagen og er det højeste niveau i mere end 25 år. Alligevel halter myndighedernes evne til at håndtere sagerne stadig længere bagud.

Af Peder Fenger

Det er konklusionen i en ny analyse fra De Samvirkende Købmænd, der viser, at antallet af anmeldte butikstyverier er steget med 76 procent siden 2021. I samme periode er antallet af sigtelser kun steget med 54 procent, og fældende afgørelser med 50 procent. Politiet og retssystemet er med andre ord ved at tabe terræn.

- Tallene viser en bekymrende udvikling. Butikstyverierne vokser markant hurtigere, end politi og retssystem formår at håndtere dem. Det betyder, at der opstår et efterslæb, som svækker både retshåndhævelsen og tilliden til, at kriminalitet får konsekvenser," siger Jannick Nytoft, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd.

Det særligt paradoksale er, at butikstyverisager hører til de enkleste i strafferetten. Langt de fleste gerningspersoner tages på fersk gerning af butikspersonale eller vagter, og mere end ni ud af ti sager ender med en fældende afgørelse. Beviserne er sjældent det springende punkt.

"Der er sjældent tvivl om skyldsspørgsmålet i de her sager. Når systemet alligevel ikke kan følge med, handler det ikke om beviser – det handler om kapacitet," siger Jannick Nytoft.

Udviklingen skiller sig markant ud fra det generelle kriminalitetsbillede i Danmark. Mens anmeldelser af tyveri og indbrud samlet set er faldet gennem de seneste ti år, går butikstyverierne den stik modsatte vej. Og det reelle omfang er sandsynligvis endnu større: Mange tyverier anmeldes aldrig, enten fordi butikkerne selv håndterer episoderne, eller fordi tabet først opdages bagefter. Mørketallet er ifølge analysen betydeligt.

De Samvirkende Købmænd opfordrer nu til en styrket og politisk prioriteret indsats. Fortsætter udviklingen, frygter organisationen, at butikstyveri reelt bliver en kriminalitetsform uden nævneværdige konsekvenser.

"Hvis ikke udviklingen bremses, risikerer vi at sende et signal om, at butikstyveri er noget, man kan begå uden at forvente konsekvenser. Det er et signal, vi som samfund ikke har råd til at sende," slutter Jannick Nytoft.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Brande
    Brande
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge

    Kalender

    22 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Arnbjørn Hågensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Jørgen Jørgensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord og Tetiana Maksymova
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.