Gå til hovedindhold

Budgettet fik en sidste tur i manegen

Egentlig var der tale om en ren vindersag. På sit sidste møde i 2022 skulle byrådet sætte det sidste punktum for det budget for 2023, som både er blevet 1.- og 2.-behandlet tidligere, men ”fred” og ”fordragelighed” er nok to af de ord, der beskriver stemningen i byrådssalen dårligst.

Alt efter temperament kan man vælge at kalde den halvanden time lange debat, der udspandt sig i byrådssalen, for ”mudderkastning”, ”skænderi”, ”en børnehave” (det var der et par af byrådspolitikerne selv, der gjorde), ”udveksling af politiske synspunkter” eller noget helt femte, men kønt var det ikke at overvære – og da politik ikke er en skønhedskonkurrence, behøver det naturligvis heller ikke at være tilfældet.

Men det kom tydeligvis bag på politikerne fra De konservative og Fælleslisten, der står uden for det budgetforlig, byrådets fire øvrige partier indgik i september, at Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet i noget, der mest af alt mindede om en koordineret aktion, kastede sig ud i et frådende angreb på de to partiers alternative budgetforslag.

Et budgetforslag, der blev offentliggjort samme dag som budgetforliget og derfor har været kendt stof i mere end 3 måneder, blev derfor pludselig omdrejningspunktet for en debat, der egentlig bare handlede om at godkende de sidste finpudsninger af budgettet.

Læs mere om debatten i næste uges udgave af Brande Bladet.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • BGU
    BGU
  • camp34
    camp34
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter

    Kalender

    28 aug.

    40 års jubilæum AJ Ruden

    Arrangør: AJ Ruden
    Sted: Hotel Dalgas Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.