Breddehåndbolden sættes på pause

Udsættelsen af turneringsstarten rammer bl.a. Brande HK's serie 1-herrer, som her ses i aktion i en showkamp mod KIF Allstars i starten af februar (arkivfoto).

I starten af marts besluttede Dansk Håndboldforbund at suspendere al turneringshåndbold, og ganske få dage før den nye turnering skulle have været genoptaget, har turneringsudvalget under Jydsk Håndbold Forbund (JHF) torsdag aften besluttet sig for at trykke på pauseknappen endnu engang.

Det betyder, at alle programsatte kampe til og med fredag d. 16. oktober indtil videre er udsat på ubestemt tid. Udsættelsen gælder både for alle seniorkampe fra Jyllandsserien og nedefter samt for ungdomsrækkerne lige fra U9 til U19 med undtagelse af U19-ligaen.

Samtidig opfordrer JHF's turneringsudvalg til, at der ikke afvikles træningskampe eller private stævner i samme tidsrum. Der kan dog stadig trænes, så længe de gældende retningslinjer overholdes.

Turneringsudvalget vil i uge 41 komme med en udmelding, om hvordan turneringen skal genoptages.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul