Gå til hovedindhold

Brande får 4,5 meter højt kunstværk

De glade givere er Anna og Aage Petersens fond, stifterne af Brandtex, der i flere årtier var et flagskib indenfor tekstilindustrien

Af Villy Guldbrand Jensen

Max Schaumann fra bestyrelsen i fonden kunne tirsdag eftermiddag løfte sløret for det store kunstværk der bliver opstillet vest for Brande å med Artium og Brande Hallerne som baggrund.

Og at placeringen bliver netop der er ingen tilfældighed.

- Jeg har ofte løbet turen på stien langs Brande å, og det har følt helt naturligt og rigtigt at skulpturen bliver opsat netop der, tæt ved broen over Brande å og med skolen og hallen som tætte naboer, for det er her der er liv og mange mennesker der hele tiden krydser åen for at komme op i byen eller ned på biblioteket, fortæller Max Schaumann.

Ærmet Brande

Jens Chr. Jensen har skabt ideen til et kunstværk med en højde på 4,5 meter og diameter på 3,5 meter. Totalvægten bliver på 35 tons.

- Min ide er et kunstværk hvor folk kan gå ind i værket. I midten placeres en stor sten som er omkranset af 4 siddepladser. Selve værket bliver skabt af Brohus granit. Ca. 110 til 120 granitstykker med en vægt på 305 kilo pr. stk.

Stenene placeres som byggesten med en åben indgang, som symboliserer en lynlås. Det hele placeres på et stort fundament og i bunden af værket placeres lyskilder, så værket er oplyst indvendig når det er mørkt udenfor.

I dagtimerne kommer lyset modsat - fra solen udenfor skulpturen.

Indgangspartiet kommer til at vende ned mod broen der går over Brande å.

Læs meget mere i Brande Bladet på tirsdag.

 

Anna og Aage Petersens fond:

I fonden sidder tidligere økonomidirektør på Brandtex, Max Schaumann, advokat Jens Holm Bangsgaard, svigersøn til Anne og Aage Petersen, Carsten Søholm og parrets barnebarn Michael Starup Petersen Skovgaard.

Fonden ejer bl.a. golfbanen i Brande.

 

Kunstner Jens Chr. Jensen og Max Schaumann fra Anna og Aage Petersens fond præsenterer her modellerne af den nye skulptur der bliver placeret på plænen vest for Brande Å med skolen Artium i baggrunden.

 

 

Kultur

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • camp34
    camp34
  • BGU
    BGU
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • Takkeannonce
    Takkeannonce

    Kalender

    28 aug.

    40 års jubilæum AJ Ruden

    Arrangør: AJ Ruden
    Sted: Hotel Dalgas Brande
    10 sep.

    På tur til Indien. Foredrag med Hanne Folmer og Svend Erik Hansen

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.