Gå til hovedindhold

Brande Bladet får en søster

Ikast Bladet

Peder Fenger, Ikast, starter 1. november 2026 et nyt medie i Ikast-Brande Kommune.

Under navnet Ikast Bladet vil han beskæftige sig med den nordlige del af Ikast-Brande Kommune og i samarbejde med Brande Bladet vil vi forsøge at dække hele kommunen.

Af Villy Guldbrand Jensen

I en pressemeddelelse skriver Peder Fenger:

Nyt gratis netmedie dækker hele kommunen i samarbejde med Brandebladet.dk

Den 1. november går det nye netbaserede lokalmedie Ikastbladet.dk officielt i luften. Med opstarten indgår Ikastbladet.dk et redaktionelt samarbejde med Brandebladet.dk, hvilket sikrer en stærk og sammenhængende mediedækning på tværs af hele Ikast-Brande Kommune. Gennem samarbejdet dækkes hele kommunen fra nordvest til sydøst. Fra Brande og omegn til Ejstrupholm og Nørre Snede, fra Ikast og omegn med Bording og Engesvang – og selvfølgelig alle de mange mindre lokalsamfund derimellem.

100 % gratis – ingen betalingsmur

Vi er – lige som Brande Bladet – politisk uafhængige og modtager ikke betaling fra Ikast-Brande Kommune.

De gode historier fra kommunen skal være tilgængelige for alle. Derfor bliver både Ikastbladet.dk og Brandebladet.dk udgivet helt uden betalingsmur. Borgere kan dermed kvit og frit tilgå alle nyheder, artikler og arrangementer uden abonnement eller oprettelse. Man er meget velkommen til at tilmelde sig nyhedsbrevet, så man kan holde sig opdateret. 


- Vi mener grundlæggende, at lokale nyheder og fælles historier skal samle os – ikke opdeles af betalingsmure. Ved at gå sammen med Brandebladet.dk sikrer vi, at hele kommunen bindes bedre sammen. Uanset om man bor i Bording, Ejstrupholm, Nørre Snede, Engesvang, Brande eller Ikast, får man adgang til nære og relevante lokalnyheder, udtaler Peder Fenger, grundlægger af Ikastbladet.dk.

Peder Fenger lægger derudover vægt på, at både Ikastbladet og Brandebladet er 100 procent annoncefinansieret og at priserne er skruet sådan sammen, at alle annoncører skal kunne være med – fra enkeltmandsvirksomheder til foreningerne. Fra koncerner til private.

- Det her handler ikke om, at vi skal trække store summer ud af markedet. Tværtimod vil vi være et nært, tilgængeligt og markant billigere alternativ. Vores prisstruktur er helt nede på jorden, så det reelt handler om at få driften til at løbe rundt og give de lokale handlende og foreninger en synlig platform, hvor alle har råd til at være med, slutter Peder Fenger. 

Ikast Bladet
Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Brande Billard
    Brande Billard
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • camp44
    camp44
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre

    Kalender

    29 okt.

    Halloween og By Night i Brande

    Arrangør: Brande City - Detail
    Sted: Brandes butikker!
    30 okt.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    31 okt.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44
    31 okt.

    Lys i mørket - halloween i Brande Kirke

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Brande Kirke
    01 nov.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.