Gå til hovedindhold

Brand efterforskes stadig

Natten til fredag d. 6. august nedbrændte en villa på Stigbjergvej i Blåhøj, mens familien, der boede i huset, var bortrejst på ferie.

Forud for branden havde der været indbrud i huset, og en af politiets teorier var dengang, at der efterfølgende var blevet sat ild på huset for at sløre sporene efter indbruddet.

Det var brandfolkene, der ved ankomsten til brandstedet blev opmærksomme på, at en dør til et kælderrum var blevet opbrudt.

Derfor blev politiets teknikere sat på sagen, dels for at forsøge at klarlægge brandårsagen, dels for at efterforske indbruddet, men mere end tre måneder senere er efterforskningen endnu ikke afsluttet. Det oplyser politikommissær Bjørn Bo fra Midt- og Vestjyllands Politi i Herning.

- Vi afventer fortsat de tekniske erklæringer, forklarer han.

Ingen årsag

Til gengæld har politiet afsluttet efterforskningen af en anden, ikke mindre voldsom brand, som raserede en landejendom på Frihedevej mellem Brande og Fasterholt godt to uger senere, nærmere bestemt natten til lørdag d. 21. august.

Her har politiets teknikere fået assistance af en elsagkyndig fra DBI (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, red.), men sagkundskaben har ikke været i stand til at finde frem til brandårsagen – brandskaderne på huset var ganske enkelt så voldsomme, at det ikke er lykkedes at nå frem til en konklusion, oplyser Bjørn Bo.

Efterforskningen betragtes derfor som afsluttet, og brandstedet er blevet frigivet uden udsigt til, at brandårsagen nogensinde bliver opklaret.

Branden på Frihedevej blev opdaget af en forbipasserende lokomotivfører, som observerede de meterhøje flammer fra førerhuset og fik alarmeret redningsberedskabet.

Ligesom det var tilfældet ved branden i Blåhøj to uger tidligere, var husets beboere bortrejst på campingferie, men i modsætning til Stigbjergvej-branden var der ingen tegn på, at der havde været indbrud i huset, og der er heller ikke noget der tyder på, at branden var påsat.

Politi

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Brande
    Brande
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    22 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Arnbjørn Hågensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Jørgen Jørgensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord og Tetiana Maksymova
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.