Læserbrev om golfsagen på Remmevej i Ikast

Af Bruno Ostenfeldt Jensen

I Herning Folkeblad den 28. august 2026 forklarer Rune Lyager, hvorfor han som næstformand i Udviklings- og Erhvervsudvalget vil give tilladelse til samtlige 15 forhold i golfsagen.

Han fortæller, at politikerne har været ude for at høre bygherrens historie og visioner. "Det gjorde indtryk på mig," siger Rune. Samtidig erklærer han: "De har på intet tidspunkt handlet i ond tro."

Det er nogle meget vidtgående konklusioner fra en politiker, der har markedsført sig selv og Fælleslisten som borgernes talerør.

Flotte ord - men hvor blev principperne af?

Fælleslisten skriver, at partiet er den korteste vej mellem borgeren og byrådet, og at politikernes fornemmeste pligt er at hjælpe borgere, der føler sig forkert behandlet af systemet.

Rune har selv lovet, at Fælleslisten vil være grundig, kritisk og ansvarlig, gå i dybden, kæmpe for gennemsigtighed og holde fast i borgernes stemme.

Han har fremhævet Faurholt-sagen som et eksempel på, at Fælleslisten kæmpede for, at tilladelserne skulle overholdes. Han har fremhævet Ulkær Mose som et eksempel på, at Fælleslisten tog borgernes saglige bekymringer for natur, miljø og levevilkår alvorligt.

Som borgmesterkandidat lovede han desuden en åben og gennemsigtig beslutningsproces, adgang til relevant viden, ærlig kommunikation og vækst med omtanke.

Flotte ord. Men hvor blev de principper af i golfsagen?

12 af 15 forhold er allerede udført

I denne sag er 12 af de 15 forhold allerede udført, inden de nødvendige tilladelser er givet. Tre af forholdene omfatter indgreb i § 3-beskyttet natur:

En cirka 350 meter lang vej berører omkring 1.500 m² beskyttet hede.

Cirka 1.000 m² beskyttet overdrev er blevet inddraget i golfbanen.

Omkring 770 m² beskyttet hede er ligeledes blevet inddraget i golfbanen.

Dertil kommer omfattende terrænreguleringer, teesteder, bassiner, platforme, støttemure og andre anlæg.

Det er altså ikke blot nogle manglende underskrifter på et stykke papir. Det er allerede gennemførte fysiske indgreb i natur og landskab.

Forvaltningen har vurderet hvert af de 15 forhold: Fem kan godkendes, tre kan få en midlertidig dispensation, og syv bør have afslag, fordi forvaltningen vurderer, at der ikke findes lovhjemmel til at dispensere.

Det er ikke en administration, der forsøger at standse hele projektet. Den siger ja til otte forhold og nej til syv. Alligevel stemmer Rune for at godkende det hele - også de syv forhold, hvor forvaltningen vurderer, at lovhjemlen mangler.

Et besøg kan ikke erstatte myndighedsbehandling

Hans begrundelse er blandt andet, at han har besøgt stedet, hørt bygherrens historie og visioner, og at det gjorde indtryk på ham.

Men myndighedsbehandling må ikke afgøres af, hvem der fortæller den mest imponerende historie under et besøg.

Rune erklærer også, at de involverede på intet tidspunkt har handlet i ond tro.

Hvordan kan han slå det så kategorisk fast?

Kommunens egen sagsfremstilling beskriver, at der først blev søgt om den nye vej. Kommunen varslede et forventet afslag. Ansøgningen blev derefter trukket tilbage - og senere blev en tilsvarende vej alligevel anlagt.

Det beviser ikke i sig selv, at nogen har handlet i ond tro. Men det gør det helt uforståeligt, at et byrådsmedlem kan frikende hele forløbet så kategorisk uden først at kræve en grundig og uvildig afklaring.

Et besøg, en vision og en god fortælling må aldrig veje tungere end sagens dokumenter, forvaltningens faglige vurdering og kravet om ligebehandling.

Hvilke borgere bliver hørt?

Rune siger til Folkebladet, at kommunen skal lytte til de mennesker, sagen handler om. Enig. Men sagen handler ikke kun om bygherren og dem, der brænder for projektet.

Den handler også om alle de almindelige borgere og mindre erhvervsdrivende, som kommunen kræver søger først, overholder tilladelserne og retablerer ulovlige forhold, hvis de får afslag.

Besøgte Rune også den private lodsejer ved Engesvang, som fik afslag på efterfølgende lovliggørelse af cirka 1.000 m² græsplæne på beskyttet hede og blev pålagt at retablere området?

Har han talt med de borgere og mindre erhvervsdrivende, som har fået nej og krav om at fjerne det, de havde etableret uden tilladelse?

Har han spurgt dem, hvordan det føles at se et politisk flertal være parat til at godkende alt for et stort prestigeprojekt?

Hvorfor skulle tilladelserne overholdes i Faurholt, mens 12 allerede udførte forhold på golfbanen kan godkendes bagefter?

Hvorfor skulle borgernes bekymringer for naturen tages alvorligt i Ulkær Mose, mens forvaltningens vurdering af beskyttet hede og overdrev nu kan tilsidesættes?

Hvorfor skal en almindelig borger retablere 1.000 m² græsplæne på beskyttet hede, mens et stort golfprojekt måske kan få lovliggjort indgreb i både hede og overdrev bagefter?

Lighed for loven må også gælde prestigeprojekter

Rune siger, at ildsjæle, som investerer tid, kræfter og penge, fortjener, at kommunen gør sig ekstra umage.

Kommunen skal gøre sig umage over for alle. Også borgeren uden millioner, forbindelser, prestige og direkte adgang til politikerne.

Jeg har intet imod succes, investeringer eller store visioner. Tværtimod hylder jeg mennesker, der skaber arbejdspladser, vækst og udvikling.

Men investeringer må aldrig blive en adgangsbillet til en mere lempelig behandling end den, almindelige borgere og mindre erhvervsdrivende får.

Et rigtigt talerør for borgerne lytter ikke kun til den ressourcestærke projektejer med store visioner. Et rigtigt talerør husker også borgeren uden penge og indflydelse.

Fælleslisten siger, at den er den korteste vej mellem borgeren og byrådet. I denne sag kan man få det indtryk, at listen i stedet er blevet den korteste vej mellem en magtfuld projektejer og en efterfølgende politisk godkendelse.

Rune skylder borgerne konkrete svar

Hvilken lovhjemmel mener han findes til de syv forhold?

Hvilke af forvaltningens faglige vurderinger mener han er forkerte?

Hvilke særlige omstændigheder mener han kan begrunde indgrebene i den beskyttede natur?

Og ville han træffe præcis den samme beslutning, hvis ansøgeren var en almindelig borger eller en mindre erhvervsdrivende?

Det er let at tale om ordentlighed, ligebehandling, naturhensyn og gennemsigtighed før et valg. Den virkelige prøve kommer, når principperne står i vejen for et stort, dyrt og prestigefyldt projekt.

Hvis principperne kun gælder, når borgeren er lille og uden indflydelse, er de ikke principper. Så er de bare valgslogans.

Og mon alle medlemmer og vælgere i Fælleslisten virkelig er enige i, at samtlige 15 forhold skal godkendes - også de syv, som kommunens fagfolk vurderer, at der ikke findes lovhjemmel til at dispensere fra?