Gå til hovedindhold

Borgere i Blåhøj kan blive tabere

Ændringsforslag: Energiprojekter ofres i valgstrategi – borgere risikerer at betale prisen

Byrådsmedlem Bruno Ostenfeldt Jensen har fremsat et ændringsforslag til punkt 3 på dagsordenen for det kommende byrådsmøde den 28. april 2025. Ændringsforslaget retter sig imod det flertal i Ikast-Brande Byråd, der foreslår at sætte alle igangværende projekter inden for vedvarende energi og biogas på pause – ikke som følge af faglige eller økonomiske hensyn, men som led i en politisk strategi i lyset af det kommende kommunalvalg.

"Det er tydeligt, at ønsket om at sætte projekterne på pause ikke handler om saglighed eller bekymringer for borgernes ve og vel – men derimod om at føre valgkamp på bekostning af vigtige projekter og lokale fællesskaber. Det er ikke ansvarligt," siger Bruno Ostenfeldt Jensen.

Han foreslår i stedet, at tre konkrete projekter videreføres:



- Blåhøj Biogas

- Uur Hedebrug som fremtidigt energiknudepunkt

- Kratlund Vindmøllepark

Især Blåhøj-projektet fremhæves som helt afgørende for lokalsamfundet:



"198 husstande, multihus og friskole i Blåhøj risikerer at stå med markant højere varmeregninger, hvis biogasanlægget ikke bliver solgt eller videreført. Med en nødvendig renovering på 30 millioner kroner hænger borgerne på regningen, hvis kommunen trækker sig. Det kan gøre boliger usælgelige og tvinge familier ud i urimelige økonomiske situationer."

Også projektet ved Kratlund har været fanget i politisk taktikkeri, påpeger Bruno Ostenfeldt Jensen:



"Det er dybt kritisabelt, at der først arbejdes på at få projektet fremmet via initiativret – og at det så bagefter trækkes tilbage uden forklaring. Det er ikke bare dårlig stil – det svækker troværdigheden og viser, at der spilles politisk hasard med borgernes fremtid."

Byrådsmedlemmet peger på, at ønsket om at sætte VE-projekter på pause kommer netop i et valgår – og uden at der gives en saglig begrundelse. Det skaber usikkerhed i både lokalsamfund og erhvervsliv.

"Vi står i et valgår – men det må ikke betyde, at vi ofrer igangværende projekter og borgernes tryghed for at score politiske point. Vi er valgt for at varetage borgernes interesser – ikke for at beskytte os selv mod kritik under en valgkamp."

Ændringsforslaget indebærer, at de tre nævnte projekter videreføres som planlagt, mens øvrige projekter sættes midlertidigt i bero frem til en samlet strategi for VE-udvikling kan vedtages i 2026.



Bruno Ostenfeldt Jensen

Byrådsmedlem

Ikast -Brande Kommune

LÆSERBREV

Kommentarer

Indsendt af Steen Tøttrup (ikke efterprøvet) den lør, 26 apr 2025 - 13:51

Håber også det vil gælde solcellerne i Blåhøj

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • camp41
    camp41
  • Takkeannonce Jonna
    Takkeannonce Jonna
  • Peter Møller
    Peter Møller
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Højskoleforeningen
    Højskoleforeningen
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem

    Kalender

    20 okt.

    Syng-Dansk-Dag i Remisen

    Arrangør: RemisenBrande og Højskoleforeningen
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    23 okt.

    Fredagscafe i Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    25 okt.

    Koncert med SAXOPATHS

    Arrangør: Eunjiin Dey
    Sted: Brande Kirke
    30 okt.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    01 nov.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.