Gå til hovedindhold

BOB +30 på delt 1. plads

Fodbold

Brande Old Boys +30 holdet tog en hårdt tilkæmpet 2-1 sejr med hjem fra udekampen mod BFO i serie 5 rækken efter en kamp, hvor især anden halvleg blev en stor defensiv arbejdsopgave.

Efter en god omgang Brande Marked var der måske enkelte tunge ben hos gæsterne, men det var alligevel Brande, der kom bedst fra start. Efter 15 minutter sendte Basse et flot indlæg ind i feltet, hvor Torp dukkede op og gjorde det til 1-0.

Fem minutter senere var Brande tæt på at udbygge føringen, da Søgaard kom frem til en stor chance, men afslutningen sneg sig over målet. Resten af første halvleg bølgede kampen frem og tilbage uden yderligere scoringer.

Anden halvleg begyndte som den første med Brande i kontrol. Efter et kortspillet frispark fandt Søgaard vej til kanten, hvorfra han sendte bolden ind over feltet. Bolden sejlede hele vejen igennem til Torp, som køligt sparkede den i det lange hjørne til 2-0.

Herefter ændrede kampen karakter. Tre skader hos Brande betød omrokeringer og trætte ben, og resten af opgøret udviklede sig til en regulær forsvarskamp. BFO pressede hårdt på, mens Brande kæmpede heroisk for at holde stand.

To minutter før tid fik hjemmeholdet reduceret til 2-1, hvilket gav en nervepirrende afslutning. Brande stod dog imod det sidste pres og kunne til sidst juble over en vigtig sejr.

Kampens spiller blev Jannic, som med 7 stemmer blev belønnet for en stærk indsats i en kamp, hvor forsvaret måtte arbejde hårdt til sidste fløjt.

 
Sport

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Brande Billard
    Brande Billard
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • camp44
    camp44
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • Give Møbler
    Give Møbler

    Kalender

    29 okt.

    Halloween og By Night i Brande

    Arrangør: Brande City - Detail
    Sted: Brandes butikker!
    30 okt.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    31 okt.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44
    31 okt.

    Lys i mørket - halloween i Brande Kirke

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Brande Kirke
    01 nov.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.